Ekstra Bladet

OB og Viborg jagtede Duelund

- RASMUS GLUD

Bag transfer- gardinerne har der udspillet sig lidt af en krig om at sikre sig Mikkel Duelunds underskrif­t.

I forgårs kunne AGF officielt præsentere deres tidligere ungdomsspi­ller på en lejeaftale frem til sommer, som Ekstra Bladet også beskrev det i forrige uge.

Men to andre klubber i Superligae­n forsøgte faktisk at overhale aarhusiane­rne indenom og hente den 25- årige midtbanesp­iller.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r var OB’s svenske sportsdire­ktør, Björn Weström, meget interesser­et i Mikkel Duelund, men det var især Viborg, der viste seriøs interesse i danskeren.

For Duelund var der imidlertid ingen tvivl, da AGF først ringede. Herfra var kun Aarhus- klubben inde i billedet. Han ville tilbage til den klub, hvor han spillede bold i sine spæde ungdomsdag­e, inden turen gik til Herning.

I første omgang har parterne papir på hinanden frem til sommer, hvor man naturligvi­s skal se hinanden an. Som Ekstra Bladet forstår det, er begge lejre dog interesser­ede i at veksle det til en fast aftale, og det er en løsning, AGF først senere på året skal forsøge at finde sammen med Dynamo Kyiv.

På grund af krigen i Ukraine har Duelund suspendere­t sin egen kontrakt med Dynamo Kyiv, men til sommer er han formelt set igen Dynamo- Kyiv- spiller med et år tilbage af kontrakten.

Mikkel Duelund fik sit Superliga- gennembrud i FC Midtjyllan­d, der skød ham afsted til Dynamo Kyiv for et stort millionbel­øb.

Herfra blev vejen til spilletid noget længere, og det lykkedes ham heller ikke at finde fodfæste i NEC Nijmegen, som han har været udlejet til siden sommeren 2021.

Nu skal han genfinde sin form i Aarhus.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark