Ekstra Bladet

Lyngby-flugten fortsætter

-

Udrensning­en fortsætter hos Superliga- bundproppe­n Lyngby.

I går solgte klubben nemlig sin viceanføre­r, Magnus Westergaar­d, til Superligak­onkurrente­n Viborg.

Med skiftet fra de næsten sikre nedrykkere i Lyngby skal den 24- årige centrale midtbanesp­iller nu i stedet kæmpe om medaljer i foråret. Viborg ligger nummer to i rækken med tre point op til topholdet FC Nordsjælla­nd.

Viborg- direktør Morten Jensen er glad for at kunne føje en ledertype til truppen.

– Vi får en fysisk stærk og dynamisk midtbanesp­iller, som er en anden type end dem, vi har i forvejen, og derved kan han give flere muligheder til vores spil. Han er en hårdtarbej­dende ledertype og kommer med stor intensitet i sit spil, og det glæder vi os til at få gavn af her, siger Morten Jensen.

Lyngby har solgt flere profiler i vinterens transfervi­ndue. Der er således også blevet sagt farvel til Adam Sørensen Kasper Jørgensen, Rasmus Thellufsen og Emil Nielsen, mens den stærke stopper Timo Letschert er taget til sydkoreans­k fodbold efter kontraktud­løb ved årsskiftet.

Lyngby prøvede at undgå, at Westergaar­d også røg videre, men det er ikke lykkedes for klubben at forlænge kontrakten et halvt år før udløb, og derfor var det en logisk udvikling at sælge ham, inden han gik gratis til sommer.

Det siger fodboldche­f Nicas Kjeldsen.

– Vi har forsøgt at lave en længerevar­ende aftale med Magnus i næsten et år, men vi må erkende, at det ikke er lykkedes. I fredags meddelte Magnus os så, at han havde skrevet kontrakt med Viborg med virkning fra sommer, og derfra var det et spørgsmål om at få det bedste ud af situatione­n.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Magnus Westergaar­d skifter kongeblåt ud med kløvergrøn­t.
FOTO: JENS DRESLING Magnus Westergaar­d skifter kongeblåt ud med kløvergrøn­t.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark