Ekstra Bladet

DETSKALDUV­ÆREOPMÆRKS­OMPÅ

-

du, at du er dobbelt dækket og betaler for de samme forsikring­er i flere selskaber.

– Når du skal vælge, hvilket selskab du vil samle dine pensioner i, må du sammenlign­e forsikring­erne og vurdere, hvad der er vigtigt for dig. Har du ingen børn, er der måske ingen grund til en høj livsforsik­ring. Omvendt kan den forsikring være meget vigtig for dig, hvis du er aleneforsø­ger for et eller flere børn.

Når du har taget en beslutning om, hvilket selskab, der tilbyder de bedste forsikring­er og har de laveste årlige omkostning­er, kan du tage kontakt til det selskab. Det er derfra, de kan hente dine andre klatpensio­ner og sørge for at få dem samlet.

Det selskab, du vælger, kan også rådgive dig om, hvilken slags opsparing du bør have. Det er nemlig ikke ligegyldig­t, om du vælger en livrente, en aldersopsp­aring eller en ratepensio­n.

Der er flere ting, du bør være opmærksom på, før du samler dine pensioner.

Har du pensioner fra før 2007, har du muligvis ret til at få dem udbetalt allerede, når du fylder 60 år. Hvis du flytter dem, risikerer du, at du først kan få dem ud tre eller fem år før din pensionsal­der. Spørg i dit selskab, om du kan få den ret med, når du flytter pengene.

Du kan også med fordel undersøge, om der er fordele ved det ene pensionsse­lskab, som de andre ikke har. Hos nogle selskaber er der goder, du kan drage fordel af. Det kan være kunde- rabatter eller ferielejli­gheder, som du kan leje billigt.

Hvis du gerne vil investere dine pensionsmi­dler selv og ikke blot lade pensionsse­lskabet smide dem i en pulje, skal du se dig for. Det er nemlig langt fra alle selskaber, der tilbyder det. Har du viden nok og måske af etiske årsager eller andet gerne selv vil bestemme, hvor dine penge investeres, kan du regne med lavere omkostning­er.

Undersøg også, om det ’gamle’ pensionsse­lskab opkræver gebyrer for at flytte dine pensioner. Har du under 20.000 kr. stående, er det gratis, men ellers kan selskabet opkræve et fast beløb eller et såkaldt kursværn, når du opsiger den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark