Ekstra Bladet

KÆMPE FEJL IKKE AT UNDSKYLDE

Brandingek­spert Werner Valeur synes, at Christian Bitz har begået en kæmpe fejl ved ikke at undskylde efter sagen

- JOSEPHINE NEDERGAARD

Mandag blev det klart, at tv- kendis og ernæringse­kspert Christian Bitz bliver en million kroner fattigere, efter Sø- og Handelsret­ten fastlagde, hvor meget keramikere­n Kasper Würtz skal have i erstatning for plagiat af sin keramik.

Siden dommen har Christian Bitz dog været musestille, og det, mener brandingek­sperten Werner Valeur, er intet mindre end en kæmpe fejl.

– Jeg har hele tiden undret mig over, at han ikke er mere klar i sin undskyldni­ng, siger Valeur til Ekstra Bladet og fortsætter:

For brandet ’ Bitz’ har det helt klart negative konsekvens­er

– Det har været for uklar kommunikat­ion, som om man overhovede­t ikke har kopieret, og man har lagt vægt på, at det kun er ganske få produkter. Men man kan bare sige, at man kan ikke være halvt gravid. Enten han har man kopieret, eller også har man ikke. Og her har han kopieret, og det er ulovligt.

– Så du synes, at han skulle have været mere klar i sin undskyldni­ng?

– 100 procent, det er en kæmpe fejl.

Ingen originale idéer

Det er dog ikke kun Kasper Würtz’ brand der har lidt på grund af plagiatsag­en.

Brandingek­sperten mener også, at det kommer til at betyde meget for Bitz, selvom det kun er en lille del af hans produkter, der er omfattet af dommen.

– For brandet ’ Bitz’ har det helt klart negative konsekvens­er, også selvom det kun er udvalgte produkter, som af domstolen er dømt til at være kopi, siger Werner Valeur og fortsætter:

– Hvis man ser på det personlige brand, fremstår man som en, der ikke kan få originale idéer, og at man bliver nødt til at stjæle andres idéer. Det er ikke noget, man har lyst til. Også selvom det kun er ganske få produkter.

Vil videre med sit liv

Keramikere­n Kasper Würtz ser frem til at komme videre med sit liv, efter at retten har givet ham medhold i, at hans ophavsret er blevet krænket.

Det siger han i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Jeg er glad for, at Sø- og Handelsret­ten nu har truffet afgørelse i sagen. Sagen har været en stor belastning for mig i de syv år, den har varet.

– F& H og Christian Bitz er blevet dømt til at betale en erstatning, og jeg håber, at jeg nu kan komme videre med mit liv, siger Kasper Würtz.

 ?? FOTO: MALENE ANTHONY NIELSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Christian Bitz skal sammen med F& H betale 6,4 millioner kroner i erstatning til keramiker Kasper Würtz, som de er dømt for at have plagieret, i både Sø- og Handelsret­ten og i landsrette­n. Sig undskyld
FOTO: MALENE ANTHONY NIELSEN/ RITZAU SCANPIX Christian Bitz skal sammen med F& H betale 6,4 millioner kroner i erstatning til keramiker Kasper Würtz, som de er dømt for at have plagieret, i både Sø- og Handelsret­ten og i landsrette­n. Sig undskyld
 ?? FOTO: FINN FRANDSEN ??
FOTO: FINN FRANDSEN

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark