Ekstra Bladet

DET ER BLEVET DYRERE AT EJE EN BIL

KRISEN KRADSER: Stigende energipris­er, inflation og højere afgifter gør det dyrere at være bilejer i det nye år

- NIELS FRIIS

Har du også bemærket, at det gør mere ondt på pengepunge­n at eje en bil? Udgifterne til egen bil stiger nemlig her i 2023 med gennemsnit­ligt otte procent, viser FDMs store årlige bilbudget for det nye år.

Det oplyser FDM i en pressemedd­elelse.

Kører man i en plug- in hybrid eller elbil, gør det særlig ondt, for her stiger de samlede omkostning­er med 10 procent eller mere,

mens man som ejer af en benzinbil kan nøjes med en stigning på tre procent.

Årsagerne til de stigende priser er ifølge FDMs analyse krig, energikris­e og stigende inflation, og især de kraftige stigninger på energipris­er kan mærkes.

– Udgifterne til at holde bil kommer til at fylde mere i familierne­s økonomi i det nye år. Baggrunden er en bred palet af årsager, men især udgifterne til brændstof og el gør det dyrere at være bilejer. Også rentebyrde­n er steget markant som følge af de

stigende renter, siger ❘lyas Dogru, som er forbrugerø­konom og chefkonsul­ent i FDM, i pressemedd­elelsen.

– □r man samtidig blandt de mange, der pendler til arbejde i bil, bliver man ramt yderligere. Det såkaldte kørselsfra­drag modsvarer nemlig endnu mindre end tidligere de udgifter, man har til at holde bil, siger han videre.

Højere ejerafgift

Der er heller ikke positive nyheder, hvis man kører benzin- eller dieselbil, for her stiger den årlige ejerafgift. For en almindelig benzinbil vil det betyde nogle få hundrede kroner, mens de ældre dieselbile­r vil opleve kraftigere stigninger.

FDM har desuden beregnet den samlede pris pr. kørt kilometer for biler i forskellig­e prisklasse­r og med forskellig­e drivmidler. Her kan man med udgangspun­kt i årlig kørsel på 20.000 km over fem år se, hvor meget det samlet vil koste at køre bilen pr. kilometer.

– Skal man lægge sit bilbudget, er det ikke nok at se på enkeltdele som bilens pris eller brændstofp­risen. Man er nødt til at tage alle udgifterne med, siger ❘lyas Dogru.

– Gør man det, er det samlet set billigst at køre elbil. Også selvom bilerne er dyrere at købe, og at elprisen er steget. Faktisk er en elbil til 400.000 kr. samlet 16.000 kr. billigere om året at eje end en benzinbil til samme pris. ❘ det hele taget koster det næsten det samme at eje en elbil til 400.000 kroner som en benzinbil til 300.000 kroner, siger han videre.

 ?? FOTO: COLOURBOX ?? Det er især blevet dyrere at eje en opladelig bil her i 2023.
FOTO: COLOURBOX Det er især blevet dyrere at eje en opladelig bil her i 2023.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark