Ekstra Bladet

Spændende Catalonien

inkl. Barcelona med La Sagrada Familia

-

Kort om rejsemålet og turen På vores tur til Catalonien oplever vi den del af Catalonien som hedder Costa Brava.

Costa Brava betyder ”den vilde kyst” og her hentydes til den lange kyststrækn­ing, som skiftevis byder på både smukke forrevne klipper og flotte sandstrand­e. Inde i baglandet er der frodige landbrugsa­realer med nogle af Spaniens største vingårde, og mange skovklædte småbjerge. Perlen over alle områdets byer er selvfølgel­ig Barcelona, en af Europas mest spændende og fascineren­de storbyer, beliggende kun 1 times køretur syd for vores ferieby.

Vi bor i turistområ­det Santa Susanna/ Malgrat tæt på kystbyen Malgrat de Mar, som har en god blanding af turisme og lokalkolor­it og ligger lige ud til det blå Middelhav. Selve byen er en af områdets større, og her lever og bor de lokale i snævre gader med normale spanske butikker og barer. Syd for byen ligger et større område med hoteller og en masse udeserveri­nger samt småbutikke­r langs den lange strandprom­enade og flotte sandstrand.

Med udgangspun­kt i Malgrat de Mar skal vi ud og se nærmere på en perlerække af områdets mange seværdighe­der og høre om områdets spændende historie, sociale forhold og religionen­s betydning. I nord skal vi besøge den verdensber­ømte kunstner Salvador Dali’s fantastisk­e museum i Figueres. Inde i landet skal vi opleve det kendte Montserrat kloster, højt oppe i bjergene, og senere skal vi en tur dybt under jorden, i lange gange, hvor tusindvis af flasker spansk champagne (Cava) ligger og modnes. Her sættes vi ind i områdets vindyrknin­g og fremstilli­ngen af de boblende dråber. Mod syd er det selvfølgel­ig storbyen Barcelona, vi skal opleve. Vi skal selvfølgel­ig opleve den fantastisk­e La Sagrada Familia kirke, men også have tid til at indsnuse den herlige stemning, der hersker i byens markedshal og i de små, krogede gader i den gamle bydel.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark