Ekstra Bladet

NU ER HAN FÆRDIG

DSB beklager forløbet, og den pågældende chauffør kommer ikke til at køre for DSB igen. På Endrupskol­en i Fredensbor­g er man i chok over hændelsen

- EMMA BUUS MOSEGAARD

Det var et klart brud på alle regler, da en dansk skolebusch­auffør tirsdag blev standset af det svenske toldvæsen med alkohol i blodet.

Fremover må chaufføren, der er ansat hos en underlever­andør, således ikke længere køre bus for DSB.

Det oplyser selskabet til Ekstra Bladet.

I bussen havde chaufføren – foruden to folkeskole­klasser og tre lærere – en god håndfuld øldåser og en vandflaske fyldt med øl.

Høj promille

Toldvæsnet i Sverige bemærkede hans kørsel, og da de steg ind i bussen, blev mistanken om, at han var påvirket, bestyrket.

– Da vi stoppede ham, kunne vi mærke, at han var meget fuld og lugtede af alkohol, siger Oscar Lindvall, der er kontrolche­f for toldvæsnet i Sydsverige, til Ekstra Bladet.

Og da chaufføren så endelig pustede i alkometere­t, viste måleren da også 1,0.

Det er dobbelt så meget som den tilladte grænse i Danmark, og 0,8 over den svenske grænse, som er 0,2.

– Vi kunne også se, at han stadig drak, mens han kørte. Vi tror, at han ville være endt med en endnu højere promille, hvis vi ikke standsede ham, siger Oscar Lindvall.

– Han havde jo fyldt sin vandflaske med øl, og så havde han seks- syv- otte øldåser med sig på rejsen, så vi mistænker, at han ville have drukket meget mere, siger han videre.

Toldvæsnet i Sverige har siden 2008 haft bemyndigel­se til at føre kontrol med bilisters promiller, og derfor kunne man her selv håndtere sagen.

Hvordan chaufføren kom tilbage til Danmark, vides dog ikke.

Chokeret

På Endrupskol­en i Fredensbor­g, hvor skoleeleve­rne går, er man rystet.

– Jeg er fuldstændi­g chokeret og ked af det over, at det overhovede­t kan ske. Vi er bare glade for, at vores elever er okay. Det er det allervigti­gste, siger skoleleder Helle Toftekær til Ekstra Bladet.

Efter chaufføren var blevet ført væk, sendte DSB fluks en ny chauffør, så eleverne nåede færgen fra Ystad til Bornholm.

– Eleverne er jo gæve, og heldigvis kom der en ny chauffør hurtigt, så de nåede deres færge til Bornholm. Så de er kommet sikkert og godt til Bornholm, hvor de er på lejrskole nu, siger Helle Toftekær.

Nogle var selvfølgel­ig chokerede over, at der kom en tolder ind, og chaufføren blev ført ud. Men de har talt godt med deres lærere om det, siger hun.

Beklager

Turen, som skoleklass­erne var på, var en DSB Skolerejse, hvor skoleklass­er gratis kan tage på tur en gang om året med DSB. En tjeneste, som omkring 6400 klasser årligt benytter sig af.

Men DSB’s ture må den pågældende chauffør ikke længere køre efter hændelsen, og hos selskabet beklager man.

– Vi beklager rigtig meget, at det her er sket. Vi skyndte os at bede om en redegørels­e fra vores underlever­andør, der kører turene for os, og det har vi fået. De oplyser, at de har en alkoholpol­itik på 0,0 promille, siger Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

– De håndterer sagen herfra og påtager sig det fulde ansvar og beklager dybt.

Charlotte Kjærulff siger, at DSB har været i dialog med skolen, og at skolen stadig har tillid til at tage med på skolerejse­r i fremtiden.

Hun understreg­er, at DSB aldrig før har oplevet en situation som denne.

Da vi stoppede ham, kunne vi mærke, at han var meget fuld

Han havde jo fyldt sin vandflaske med øl, og så havde han seks- syv- otte øldåser med sig på rejsen

 ?? ARKIVFOTO: JENS HENRIK DAUGAARD ?? Bajere i bussen
Bussen blev stoppet af det svenske toldvæsen på Øresundsbr­oen, da de fattede mistanke til chaufføren og hans kørsel. Det viste sig, at han havde medbragt proviant i form af adskillige dåseøl.
ARKIVFOTO: JENS HENRIK DAUGAARD Bajere i bussen Bussen blev stoppet af det svenske toldvæsen på Øresundsbr­oen, da de fattede mistanke til chaufføren og hans kørsel. Det viste sig, at han havde medbragt proviant i form af adskillige dåseøl.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark