Ekstra Bladet

Rasende Ronaldo har fået sin vilje

- HANS- HENRIK HYBHOLT HARE

Det går ikke helt, som de havde håbet i Al- Nassr.

Da Cristiano Ronaldo kom til i januar, førte klubben ligaen i Saudi- Arabien. Men selvom portugiser­en har scoret godt med mål ( foreløbigt 11 styks i ti kampe), har man mistet førsteplad­sen.

I weekenden spillede holdet 0- 0 mod Al- Feiha, og det fik cheftræner Rudi Garcia til at kritisere sine spillere:

– Jeg er ikke tilfreds med spillernes indsats. Jeg bad dem spille på samme niveau som i sidste kamp ( 5- 0 over Al- Adalah), men det gjorde de ikke, sagde franskmand­en.

Og det er jo ikke godt for stemningen i omklædning­srummet, når chefen er sur.

Ikke videre tilfreds

Men hvad nu hvis han ikke er chefen? Hvad nu hvis chefen i virkelighe­den sidder andetsteds i omklædning­srummet og ser sig gal på træneren, fordi han ikke siger og gør, som man gerne vil have?

Uden at drage konklusion­er kan vi konstatere, at Cristiano Ronaldo ikke er videre tilfreds med Rudi Garcia.

Det var tydeligt efter kampen i weekenden, hvor han møgsur forlod opgøret uden at takke for kampen til nogen som helst.

Ifølge flere saudiarabi­ske medier er han så utilfreds, at han er gået til ledelsen i klubben.

Det er de spanske sportsavis­er AS og Marca, der gengiver historien, og hverken hér eller i de saudiarabi­ske medier er der kilder, der udtaler sig til citat.

Ens for alle medier er dog, at Ronaldos ord vejer tungt som en hel busfuld kameler.

Og derfor har Al- Nassrledel­sen fyret Garcia. Kort og godt.

Den 59- årige franskmand har stået i spidsen for AlNassr siden sidste sommer.

 ?? FOTO: AFP ?? Man kan som cheftræner ikke bare sige, hvad man mener, hvis Cristiano Ronaldo er på holdet. I hvert fald ikke i Al- Nassr.
FOTO: AFP Man kan som cheftræner ikke bare sige, hvad man mener, hvis Cristiano Ronaldo er på holdet. I hvert fald ikke i Al- Nassr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark