Ekstra Bladet

DROPPER KONFIRMATI­ON

- EMMA BUSK JONAS SAND CHRISTIAN MEJDAHL

I går meldte kongehuset ud, at grev Henrik 18. maj skal konfirmere­s i Frederiksk­irken – Den Danske Kirke i Paris, hvor han de seneste år har boet med sine forældre.

’ Efterfølge­nde fejres konfirmand­en privat af familie og venner,’ lød det i meddelelse­n fra kongehuset.

Det er dog ikke alle familiemed­lemmer, der kan deltage. Dronning Margrethe er på grund af den rygoperati­on, hun gennemgik i februar og stadig er ved at komme sig over, ikke blandt deltagerne til de franske festlighed­er.

Det bekræfter kongehuset over for Ekstra Bladet.

Kronprins Frederik, kronprinse­sse Mary og deres børn deltager.

Tvivlede på deltagelse

Umiddelbar­t efter nyheden om konfirmati­onen i Paris kom ud, lød det også fra Ekstra Bladets kongehusko­mmentator, Kim Bach, at han ikke forventede, at dronningen ville deltage.

– Det tvivler jeg stærkt på. Om ikke andet har hun jo en god undskyldni­ng for at blive hjemme, fordi hun stadig er i gang med genoptræni­ng efter sin rygoperati­on. Hun kan ikke engang komme til kong Charles’ kroning, sagde Kim Bach og tilføjede:

– Det kan jo også ses som en måde at håndtere den besværlige situation på, der er i familien. Det gør det nemmere for familien ikke at være sammen, hvis man holder det i Paris. Det er en pragmatisk løsning på en situation, der potentielt kan skabe ballade, som ligger meget godt i tråd med, at prins Joachim jo også lige har fået et af danmarkshi­storiens største hold kæft-bolsjer. Kort efter bekræftede kongehuset så, at dronningen rigtigt nok ikke ville tage turen til Paris for at fejre barnebarne­t.

Viste sig for første gang

Onsdag aften viste dronning Margrethe sig for første gang, siden hun i februar blev opereret i ryggen. Anledninge­n var dronningen­s residensfo­rlæggelse til Fredensbor­g Slot.

Traditione­n tro blev hun mødt af lysende fakler fra byens borgere, sådan som Fredensbor­g har markeret regentens ankomst til byen siden 1988.

– Det er dejligt at være herude igen. Hele vinteren har jeg glædet mig til at være tilbage. Tak for velkomsten, lød ordene fra dronning Margrethe, som fortsat er sygemeldt nogle dage endnu.

Fra søndag 16. april, hvor dronning Margrethe fylder 83 år, er hun dog raskmeldt og klar igen. En tur til Paris er dog mere, end hun på nuværende tidspunkt kan holde til.

Det kan jo også ses som en måde at håndtere den besværlige situation på, der er i familien

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Bliver hjemme
Dronning Margrethe viste sig onsdag første gang offentligt, siden hun fik en omfattende rygoperati­on. En Paris- tur bliver dog for meget.
FOTO: KENNETH MEYER Bliver hjemme Dronning Margrethe viste sig onsdag første gang offentligt, siden hun fik en omfattende rygoperati­on. En Paris- tur bliver dog for meget.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark