Ekstra Bladet

’ DÅRLIGERE END JEG TROEDE’

KRITIK: Fodboldeks­pert Morten Bruun sætter ord på Christian Eriksens præstation mod Sevilla og konkurrenc­esituation­en på Manchester Uniteds midtbane

- KENNETH BEYER

I store dele af sæsonen har Christian Eriksen været en af profilerne for Manchester United, men i januar satte en grim tackling fra Andy Carroll danskerens sæson på pause.

Lørdag fik han comeback i sejren over Everton.

Torsdag var der så endnu flere minutter til Eriksen, da han kom ind i 62. minut mod Sevilla i Europa League.

Han lignede det, han var – en spiller, der har været ude i et stykke tid, og som ikke har genvundet sit niveau

– Han gjorde det ikke ret godt. Han lignede det, han var – en spiller, der har været ude i et stykke tid, og som ikke har genvundet sit niveau, siger TV 2- ekspert Morten Bruun, der kommentere­de opgøret, til Ekstra Bladet.

Kollektiv nedtur

– Det var helt tydeligt, at han ikke spillede på sit sædvanlige niveau, og han var også en del af den kollektive nedtur, der ramte Manchester United i anden halvleg. Det er en mand, der stadig mangler nogle procenter for at være tilbage på sit sædvanlige niveau.

United var foran 2- 0, da Eriksen kom ind, men spillede 2- 2 efter to selvmål. Der er returkamp på torsdag. Christian Eriksen er netop vendt tilbage efter en længere skadespaus­e.

Massiv konkurrenc­e

– I går tænkte jeg lige præcis, at ham der har været ude i tre måneder. Det kan man godt se. Hans boldomgang var tøvende. Det var en dårlig præstation.

Marcel Sabitzer scorede begge mål for United. Østrigeren blev hentet ind til Eriksens position, da danskeren i januar blev skadet.

– Der er helt sikkert en tilspidset konkurrenc­esituation på Manchester Uniteds midtbane. Der er folk, der gør det godt. Scott McTominay har gjort det rigtig godt. Der er jo sådan set kun en plads at spille om på Uniteds centrale midtbane, fordi Bruno Fernandes og Casemiro er 100 procent sikre, og så kan der blive rokeret lidt rundt.

Fernandes har eksempelvi­s haft et udgangspun­kt fra kanten, så der kan være plads til fire centrale midtbanesp­illere.

– Eriksen kommer til at kæmpe for at genvinde sin startplads, men det er han også i stand til, fordi han var jo stamspille­r i sit første halve år i klubben.

Erik ten Hag misser sjældent en mulighed for at rose Eriksen, men popularite­ten hos cheftræner­en tillægger Morten Bruun ikke en stor værdi.

– Nej, cheftræner­e er glade for gode spillere. Han vil også være glad for Marcel Sabitzer.

 ?? FOTO: CARL RECINE/ RITZAU SCANPIX ?? Sløjt
En halv times tid blev det til for Eriksen på Old Trafford i Europa League mod Sevilla.
FOTO: CARL RECINE/ RITZAU SCANPIX Sløjt En halv times tid blev det til for Eriksen på Old Trafford i Europa League mod Sevilla.
 ?? FOTO: JOACHIM LADEFOGED ?? – Han gjorde det ikke ret godt, mener fodboldsek­sperten Morten Bruun om Eriksen.
FOTO: JOACHIM LADEFOGED – Han gjorde det ikke ret godt, mener fodboldsek­sperten Morten Bruun om Eriksen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark