POLITIET KIGGER PÅ MENG-SAG
Efter anholdelsen af den 32- årige mand, der er varetægtsfængslet for at bortføre 13- årige Filippa, undersøger politiet en mulig relation til det uopklarede drab
Hele Danmark holdt vejret i timerne, der ledte op til befrielsen af 13- årige Filippa, som forsvandt på Vestsjælland lørdag formiddag.
Pigen blev fundet i live ved Korsør, efter hun 27 timer forinden var forsvundet ved Kirkerup i Slagelse, og en 32- årig mand blev sigtet for at have begået flere gange med voldtægt med vold og trusler om vold under den langvarige frihedsberøvelse.
Få kilometer fra, hvor Filippa blev fundet, fandt en anden forbrydelse sted, som fortsat hærger i især lokalbefolkningens bevidsthed.
– Det skal efterprøves
16. juli 2016 forsvandt 17årige Emilie Meng ved Korsør Station efter en bytur og blev fundet dræbt seks måneder senere i en sø 60 kilometer derfra i Borup ved Roskilde.
Men sagen er stadig uopklaret.
I går bekræftede MaiBrit Storm Thygesen, der er bistandsadvokat for Emilie Mengs mor, at politiet vil kigge på Emilie Meng- sagen i kølvandet på anholdelsen.
– Grunden til, at det er relevant, er, at der er så få sager af denne karakter. Og når de anholder en i nogenlunde samme område, som er sigtet for at have kidnappet en pige på åben gade, hvilket formentlig var det samme, der skete for Emilie Meng, så er det åbenbart, at det skal efterprøves, om der kan være en sammenhæng, forklarer hun.
Sådan arbejder politiet
Tidligere politiinspektør og drabschef på Rigspolitiets Rejsehold Bent IsagerNielsen fortæller her, hvordan politiet typisk arbejder.
Hver gang, politiet har at gøre med en alvorlig sag, som kan være kidnapning, drab eller sædelighedsforbrydelser, kigger man på tidligere forbrydelser.
Sammenligner dna
– Det gælder især i den her sag, fordi forbrydelsen er geografisk tæt på sagen om Emilie Meng. Men selvom det ikke var geografisk tæt på, så ville man stadig se på sagerne. I dag kan man jo komme rimelig hurtigt rundt i landet, så det er en helt normal procedure, selv om forbrydelsen er sket i den anden ende af landet. Noget af det første, politiet foretager sig, vil være at sammenligne dnaspor, man har i registret med tidligere sager. Det kan eksempelvis være spyt, blod og lignende.
Samtidig vil man se på eventuelle fingeraftryk.
– Man vil gøre det samme med eventuelle fingeraftryk i forhold til fingeraftryksregistret, der jo langt hen ad vejen fungerer som dna- registret, siger Bent Isager- Nielsen.
– Man vil også se på andre ' hardcore' ting som mobiltrafik og - placering, overvågningsbilleder med personer eller køretøjer i andre sager og så videre.
– Derfor er det også vigtigt at se nærmere på adfærdsanalyser. Her ser man på tidligere sager, der kan have en lignende optakt.
Det kan være, når man ser på sager om piger på cykler, der er forsvundet.
Spor i Emilie- Meng sag
I forbindelse med efterforskningen efter Emilie Meng foretog politiet dnatjek af 1337 personer.
– De vil helt klart sammenligne biologiske og kriminaltekniske spor i Emilie- sagen med den aktuelle sag, fortæller Isager.
– Derudover vil de se på hans bevægelsesmønstre. Alle sådan nogle ting kan være oplysninger, der kan være sammenfaldende med tidligere sager.
– Hvad har han gjort, og hvad har han ikke gjort? Eller hvad har han ellers stået bag? Det er de tre ting, politiet vil afdække.
Men meget af det kan offentligheden i sagens natur ikke hjælpe med, og derfor må man have forståelse for, at politiet nu beder om arbejdsro, afslutter han.