PRISCHOK I SUPERMARKEDET
Dagligvarepriser er braget i vejret det seneste år, men hvorfor stiger priserne fortsat i supermarkederne, når energipriserne er styrtdykket, og priserne på råvarer falder og falder?
Hvis du er en rigtig hund efter friturestegt mad, har du nok allerede opdaget det. Eller hvis du i det hele taget har holdt øje med de krøllede kvitteringer fra supermarkedet.
Siden december 2021 er priserne på fødevarer steget markant, og i samarbejde med pris- hjemmesiden Beepr kan Ekstra Bladet nu løfte sløret for de vilde prisstigninger på nogle af de mest populære fødevaregrupper fra en række supermarkedskæder.
Den samlede prisstigning på varerne siden december 2021 lyder på 17 procent, mens priserne på blandt andet smør, olie og kød er stukket helt af.
Steget med 44 procent
Olie ligger i top med en prisstigning på hele 44 procent, og ikke langt efter ligger smør, som 1. marts kostede 39 procent mere end 1. december 2021. Gennemsnitsprisen er 1. marts lige over 24 kroner.
I bund finder vi grøntsager, som kun er steget to procent i pris de seneste to år.
Jon Henriksen, der er direktør i Beepr, kalder over for Ekstra Bladet prisudviklingen for ’voldsom’.
– Når vi ser tilbage på et år eller endda endnu længere, så er prisstigningerne rigtig voldsomme.
– Selvom der nu er påbegyndt et fald i nogle priser, så er det stadig på så få varer, at det endnu ikke giver sig udtryk i de overordnede tal desværre, siger han.
For meget mælk
I Salling Groups forretninger er priserne dog på vej ned igen, men kun på udvalgte mejerivarer. Og det skyldes kun, at Arlas landmænd ifølge TV 2 Østjylland har produceret for meget mælk.
– Nu er der kommet et fald, og derfor sætter vi priserne ned igen krone for krone, ligesom vi havde lovet, siger kommunikationsdirektør i Salling Group Henrik Vinther Olesen til TV 2 Østylland.
Kæmpe pris- mystik
Over for Ekstra Bladet slår supermarkeds- giganterne Coop og Salling Group fast, at det er leverandørerne, der holder priserne oppe.
Men ifølge erhversøkonomisk chef hos forsknings- og udviklingsorganisation Seges Innovation Klaus Kaiser kan der også ligge andet bag.
Supermarkedskæderne indgår for det meste lange kontrakter med deres leverandører, hvilket vil sige, at prisen forbliver den samme, uanset om råvarepriserne falder.
Gammel strøm
– Det vil sige, at der vil være lidt gammel strøm i ledningerne i et stykke tid, alt efter hvor lange kontrakterne er.
– Når Salling Group for eksempel indkøber mælk, så kan de lave en aftale med Arla, hvor de låser prisen, siger han.
Fra mælken bliver tappet fra koen på gården, til du kan finde den i køleskabet i supermarkedet, er der en række led, den skal igennem.
– Alt efter hvilke varer der er tale om, kan der være flere led. Først i kæden står producenten, som kan være en landmand. Så er der afsætningsvirksomheden som f. eks. Danish Crown eller Arla. Nogle
gange er der også engrosled og forarbejdningsvirksomheder. Og det er nok dem, supermarkederne referer til i forhold til deres leverandører.
Prisfald på vej
Der kan dermed være flere led fra jord til bord, og ifølge Klaus Kaiser vil hvert led forsøge at optimere deres indtjening så meget som muligt.
Så hvorfor kan vi stadig ikke sætte to streger under, om det er supermarkederne eller leverandørerne, der holder prisen på varerne oppe?
Det kan vi ikke, fordi det er umuligt at få indsigt i kontrakterne mellem leverandører og supermarkeder af hensyn til konkurrencen på markedet. De er ’ forretningshemmeligheder,’ forklarer Klaus Kaiser.
Han spår dog, at priserne i supermarkederne falder igen inden for den nærmeste fremtid.
– Det er kun et spørgsmål om tid. Dels fordi kontrakter udløber, og der skal indgås nye, som bliver på et lavere niveau, men også fordi konkurrencen vil konkurrere priserne nedad.
– Begge dele vil være i forbrugernes gunst, siger han.
Læs mere på bagsiden.
Det er kun et spørgsmål om tid