Ekstra Bladet

STADIG ET PROBLEM

’ Vi ved, der stadig stilles spørgsmål til graviditet,’ lyder det fra Håndbold Spiller Foreningen, efter landsholds­spilleren Stine Jørgensen stod frem

- MADS ROMME

Stine Jørgensen fortalte tirsdag åbent om en række grænseover­skridende oplevelser, hun havde, da hun blev gravid og siden mistede barnet i 2019.

Først måtte hun stå skoleret foran truppen i Odense Håndbold, og siden anklagede klubben hende for kontraktbr­ud, fortæller hun.

På landsholde­t oplevede Jørgensen også, at der blev fisket efter, hvornår hun ville være gravid igen.

I Håndbold Spiller Foreningen, spillernes fagforenin­g, er man glad for Stine Jørgensens mod til ’ at løbe først gennem muren’ ved at fortælle sin historie.

Til Ekstra Bladet fortæller direktør Torben Vinther nemlig, at spørgsmål til graviditet stadig er et problem i dansk håndbold.

– Vi har langtfra kendskab til alt, hvad der foregår. Men vi oplever stadig spillere, der kommer ind og fortæller, at de har fået lignende spørgsmål, hvor graviditet har været en del af kontraktfo­rhandlinge­rne, siger han.

Ikke i en fjern fortid

Den nye ledelse i Odense Håndbold, som ikke var i klubben i 2019, kunne i går fortælle Ekstra Bladet, at sådanne spørgsmål ’ hører fortiden til’. I Dansk Håndbold Forbund ( DHF) lød det samstemmig­t, at det ’ langtfra er praksis’, og at man er blevet ’skarpere nu’.

Håndbold Spiller Foreningen glæder sig over DHF’s udmelding, men slår fast, at problemet generelt ikke kan reduceres til noget, der var engang. Han vil dog i sagens natur ikke dele konkrete eksempler.

– Vi ved, der stadig stilles spørgsmål til graviditet. Det er ikke noget, der er sket i en fjern fortid det her. Det er for nyligt, og vi ved, det stadigvæk foregår, siger Torben Vinther og fortsætter:

– Det er fortsat tabuiseret. Spillerne er usikre på, om de har et sted at gå hen og snakke om det her.

Torben Vinther fortæller, at Håndbold Spiller Foreningen oftest hører om sagerne på bagkant.

Derfor håber han, at Stine Jørgensens historie vil gøre det mere legitimt for hendes kolleger at tage hul på snakken.

– Graviditet fylder for dem, når de kommer op i den alder, hvor man får tanker om familiefor­øgelse, ligesom det naturligt gør for alle andre på andre arbejdspla­dser.

– Spillerne ved godt, det er en sårbar besked at komme med, men så længe kulturen desværre er, som den er en del steder, så fylder det for meget, siger han.

Omfanget er skjult

Der er dog mange, der gør det godt, slår Torben Vinther fast, ligesom han glæder sig over, at der i Odense Håndbold siden har været forløb med graviditet, som efter alt at dømme har været succesfuld­e.

– Men vi ser stadigvæk, at der er nogle steder, hvor man ikke lykkedes med det og ikke får givet det frirum, der skal være til at træffe den beslutning.

– Lad os håbe, det snart hører fortiden til. Omfanget er skjult for os, men vi ved, problemet er derude, og det bekræfter den respons, vi har fået på Stines historie, også.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Håndboldsp­illere modtager stadig spørgsmål til graviditet, ligesom Stine Jørgensen gjorde, fortæller Håndbold Spiller Foreningen.
FOTO: LARS POULSEN Håndboldsp­illere modtager stadig spørgsmål til graviditet, ligesom Stine Jørgensen gjorde, fortæller Håndbold Spiller Foreningen.
 ?? FOTO: GREGERS TYCHO/ RITZAU SCANPIX ?? Torben Vinther, direktør i Håndbold Spiller Foreningen og tidligere håndboldsp­iller, håber, at Stine Jørgensens fortælling kan sætte skub i en positiv udvikling.
FOTO: GREGERS TYCHO/ RITZAU SCANPIX Torben Vinther, direktør i Håndbold Spiller Foreningen og tidligere håndboldsp­iller, håber, at Stine Jørgensens fortælling kan sætte skub i en positiv udvikling.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark