Ekstra Bladet

HOLGER RUNE UNDER PRES

TITELFORSV­AR: Holger Rune skal i den kommende tid vænne sig til en mere forsvarend­e rolle, men det tynger på ham på ingen måde

- CARL EMIL NIELSEN

Holger Rune har indtil nu nærmest haft alt at vinde i sin kometkarri­ere.

Men nu skal danskeren til at vænne sig til en ny rolle.

Den 19- årige stjerne brød for alvor frem på den internatio­nale tennisscen­e med sine imponerend­e resultater i grussæsone­n sidste år.

Det betyder også, at han nu har en bunke af ranglistep­oint at forsvare – blandt andet fra sin imponerend­e kvartfinal­e i French Open og sin ATP 250- titel i München sidste år.

I første omgang har Holger Rune 250 ranglistep­oint at forsvare i München, hvor han indleder titelforsv­aret torsdag.

Sigter mod store titler

Men rollen som forsvarend­e mester lever Holger Rune fint med.

’ Det tænker jeg ikke rigtigt over. Det kan godt være, når vi taler Grand Slamtitler, der skal forsvares, at det bliver anderledes, men lige nu tænker jeg ikke over det,’ skriver han i en besked til Ekstra Bladet.

Der skal de helt store titler til nu. Og det er dem der er mit mål

’Når man er i top 10, så kan man godt miste 200 point uden at flytte en plads. Skulle jeg vinde i München, kommer jeg heller ikke til at rykke op. Der skal de helt store titler til nu. Og det er dem, der er mit mål og som jeg arbejder hen imod,’ skriver Holger Rune.

Han ser dog også frem til at vænne tilbage til München, hvor han har gode minder fra.

’ Det er rigtig hyggeligt at vende tilbage. Og når jeg ser plakaterne hænge med mine brøl rundt i byen, så tænker jeg, det var en uge, hvor jeg virkelig gav alt på hvert point,’ skriver Holger Rune.

Holger Rune er førsteseed­et i turneringe­n i München og træder derfor først ind i anden runde mod tyske Yannick Hanfmann.

Den kamp spilles torsdag.

 ?? FOTO: VALERY HACHE/ RITZAU SCANPIX ?? Holger Rune skal vænne sig til at spille i en forsvarend­e rolle. I fjor vandt han nemlig turneringe­n i München.
FOTO: VALERY HACHE/ RITZAU SCANPIX Holger Rune skal vænne sig til at spille i en forsvarend­e rolle. I fjor vandt han nemlig turneringe­n i München.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark