Ekstra Bladet

Tauson knækker ukrainsk stjerne

- Ritzau/ Sport

Clara Tauson høstede selvtillid, da hun i sidste uge vandt alle sine kampe i Billie Jean King Cup. Og onsdag tog det danske tennistale­nt en stor skalp i Portugal.

I første runde af ITFgrustur­neringen i Lissabon- bydelen Oeiras slog hun den tidligere topspiller Elina Svitolina, som i disse uger gør comeback efter mere end et år uden for tennisbane­rne.

Tauson slog ukraineren med 2- 6, 7- 6, 6- 4.

Svitolina var ellers meget overlegen i første sæt.

Ukraineren var godt på vej mod at uddele et æg, da hun var foran med 5- 0. Men

Tauson fandt fodfæste og vandt to partier, inden Svitolina satte det afgørende stød ind.

Tauson kom sig på imponerend­e vis over forskrække­lsen fra første sæt. I hvert fald spillede hun pludselig forrygende i andet sæt.

Fysisk overskud

I det allerførst­e parti satte hun Svitolina til vægs og bragte sig foran med et servegenne­mbrud. Ukraineren slog senere tilbage, men da sættet skulle afgøres i tiebreak, var Clara Tauson stærkest.

Det var tydeligt, at danskeren havde et fysisk overskud i forhold til Svitolina, som fik sværere og sværere ved at spille effektivt.

Ukraineren­s slag blev svagere, og den præcision, der havde udraderet Tauson i første sæt, var minimeret.

Samtidig lykkedes Tauson med at slå flere og flere vindere, og selv om Svitolinas klasse længe holdt hende inde i kampen, knækkede hun til sidst.

28- årige Elina Svitolina er dumpet helt ned i bunden af verdensran­glisten, efter at hun i et helt år ikke har samlet point ind.

Hun er aktuelt placeret som nummer 1113. Det er en markant kontrast til de placeringe­r, hun tidligere har indtaget. Så sent som i 2021 var hun oppe som nummer fire i verden og har tidligere været oppe som nummer tre.

Fik barn i 2022

I marts 2022 trak hun stikket af forskellig­e årsager. Hun døjede med en dårlig ryg og var mentalt overbelast­et på grund af krigen i hjemlandet.

I maj annoncered­e hun, at hun var gravid med sin mand, den franske topspiller Gaël Monfils. Hun fødte parrets første barn i oktober.

 ?? FOTO: MARY ALTAFFER/ RITZAU SCANPIX ?? Clara Tauson fik en mareridtss­tart, men endte alligevel med at besejre Elina Svitolina.
FOTO: MARY ALTAFFER/ RITZAU SCANPIX Clara Tauson fik en mareridtss­tart, men endte alligevel med at besejre Elina Svitolina.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark