Ekstra Bladet

TERRORISER­EDE IBEN

SPA- SPA DRABET: DRABET B Bror til til d dræbte bt Ib Iben S Salling lli S Syrik ik fortalte som vidne i sag mod ekssvoger, at han kørte Iben ned psykisk og nød at gøre livet surt for hende

- JENS ANTON HAVSKOV

Den drabstilta­lte eksmand til den 38- årige erhvervskv­inde Iben Salling Syrik kørte hende ned psykisk i perioden op til, hun blev fundet dræbt i et spabad ved sine forældres sommerhus i Vesterlund ved Give i Midtjyllan­d. Det fortalte hendes bror, da han i går vidnede i nævningesa­gen ved Retten i Kolding.

– Han styrede Iben fuldstændi­g i den periode, da de stadig boede sammen i Spanien. Hun blev totalt kørt ned. Hun var en rigtig dygtig erhvervskv­inde, men hendes selvværd var helt væk til sidst, sagde vidnet.

Prikkede til hun græd

Han gav et eksempel, som søsteren havde fortalt ham, da de to havde talt om hendes og den nu drabstilta­lte mands turbulente forhold:

– Hver gang hun faldt i søvn, prikkede han til hende, så hun ikke fik lov at sove. Han blev ved, indtil hun begyndte at græde.

Iben Salling Syrik blev dræbt sent om aftenen 8. december 2019. Dagen efter blev hun fundet livløs i det halvt åbne spabad ved forældrene­s sommerhus. Dødsårsage­n er fastslået til at være drukning. Men forinden var hun blevet påført skader i hovedet efter slag med en jernstang.

Erkender slag

Den 45- årige eksmand har erkendt, at han var på stedet på gerningsti­dspunktet og at have slået Iben i hovedet to gange.

Jernstange­n havde han medbragt på turen på scooter fra sit hjem i Horsens.

Det centrale punkt i sagen bliver, hvorvidt retten i lighed med anklagemyn­digheden mener, at eksmanden slog for at dræbe hende.

Det nægter han pure. – Jeg panikkede, sagde den tiltalte, da han blev afhørt.

Han har forklaret, at han den pågældende aften medbragte stangen for at kunne forsvare sig selv, hvis hans ekskone havde en ny kæreste på besøg.

Formålet med at køre derud, sagde han, var at få talt ud med hende om de problemer, de havde omkring samvær med deres femårige søn.

Følte sig presset

I vidneskran­ken sagde Iben Salling Syriks bror, at han mente, ekssvogere­n på en måde havde følt sig presset af, at det var Iben – som købte og solgte eksklusive heste i ind- og udland – der havde succes af de to og dermed dén, som tjente pengene.

– Jeg tror egentlig, han var presset af, at hun var selvstændi­g og havde stor succes med det. Hun har aldrig manglet noget, for hun har altid tjent godt med penge, sagde han.

Pengene kom fra Iben

Hendes selvværd var helt væk til sidst

Han refererede desuden sin nu afdøde søster for at have fortalt, at hun følte sig nødsaget til at skjule en del af sin indtægt for sin daværende mand.

– Hvis hun havde solgt en hest for mange tusind kroner, holdt hun det for sig selv. Hun købte bl. a. en båd, hun betalte deres rejse til USA og så videre. Alle de penge kom fra Iben, men hun holdt det hemmeligt for os gennem lang tid, sagde han.

Den tiltalte erkender at have begået grov vold mod Iben Salling Syrik i form af slag med jernrøret, men han nægter manddrab.

Der falder dom i begyndelse­n af maj.

 ?? PRIVATFOTO ?? Iben Salling Syrik havde et ekstraordi­nært talent for at købe og sælge eksklusive heste i indog udland, og hun tjente gode penge på det.
PRIVATFOTO Iben Salling Syrik havde et ekstraordi­nært talent for at købe og sælge eksklusive heste i indog udland, og hun tjente gode penge på det.
 ?? PRIVATFOTO ?? Den 45-årige tiltalte nægter sig skyldig i manddrab.
PRIVATFOTO Den 45-årige tiltalte nægter sig skyldig i manddrab.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark