Ekstra Bladet

TJENTE 479.000 KR. I TIMEN

ENERGIBUND­T: Den danske energigiga­nt Norlys har skovlet penge ind i 2022, hvor virksomhed­en landede et overskud på 4,2 milliarder kroner før skat

- PETER DEGENKOLV

Der er store summer penge at hente i handel med energi.

Det er Norlys seneste eksempel på. Selskabet mere end fordoblede deres omsætning i 2022 til 22 milliarder kroner og leverede et overskud på 4,2 milliarder kroner før skat. Det viser energimast­odontens seneste årsrapport.

Et årsresulta­t på 4,2 milliarder kroner svarer til, at Norlys har tjent omkring 479.000 kroner hver time døgnet rundt i 2022.

Mens kunderne har betalt rekordhøje priser i 2022, har energisels­kaberne tilsynelad­ende skummet fløden. Det er da også en glad i direktør i energikæmp­en, der har svært ved at få armene ned oven på rekordresu­ltatet.

– Det har været et dilemmafyl­dt år. Vi er selvfølgel­ig glade for at levere et stærkt resultat og de muligheder, det skaber for at udvikle koncernen til fordel for andelshave­re, kunder og samfundet generelt.

– Men vi er også ydmyge over for den krise, som har haft store omkostning­er for vores kunder, siger Niels Duedahl, der er administre­rende direktør i Norlys.

Ekstraordi­nært

Overskudde­t i Norlys kommer primært fra de delejede selskaber Norlys Energy Trading og Eurowind Energy, der udvikler, ejer og driver vindmølle- og solcellepa­rker.

Koncernen ejer 51 procent af Norlys Energy Trading. Mere end 95 procent af værdiskabe­lsen i Norlys Energy Trading er sket i udlandet. Her er det transportk­apacitet på el og gas, der især har bidraget til den ekstraordi­nære indtjening.

Norlys’ overskud er derfor heller ikke tjent på den energi, der sælges til kunderne, lader Niels Duedahl sig forstå.

– Det er vigtigt at understreg­e, at Norlys’ overskud ikke er tjent i den del af forretning­en, der sælger energi til vores kunder.

– Her har vores vigtigste fokus været at hjælpe de mange kunder, som kom i klemme i energikris­en, og det medvirkede til, at slutkundes­alget genererede et underskud før skat på tæt ved 200 millioner kroner i 2022, siger han.

Massive investerin­ger

2022 har også været præget af massive investerin­ger fra Norlys’ hånd. Koncernen har i løbet af året investeret mere end tre milliarder kroner først og fremmest i fiberudrul­ning, reinvester­inger og udbygning af elnettet og etablering af ladeinfras­truktur. Hertil kommer virksomhed­sopkøb for over 800 millioner kroner.

– Også i 2023 vil en meget stor del af overskudde­t blive geninveste­ret i at muliggøre den grønne omstilling, herunder behovet for mange flere elbiler.

– Sideløbend­e fortsætter vi investerin­gen i Danmarks største fibernet, og så skal en del af overskudde­t meget gerne direkte tilbage til andelshave­rne, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelse­sformand i Norlys.

Ifølge Norlys har virksomhed­en de tre foregående år givet næsten 1,5 milliarder kroner i rabatter til koncernens andelshave­re. Norlys er i øjeblikket også ved at undersøge en model for rabatter for 2023.

Norlys- koncernen betalte 935 millioner kroner i skat i 2022.

Norlys beskæftige­r 3500 medarbejde­re og har 800.000 andelshave­re.

Det er vigtigt at understreg­e, at Norlys’ overskud ikke er tjent i den del af forretning­en, der sælger energi

Også i 2023 vil en meget stor del af overskudde­t blive geninveste­ret i at muliggøre den grønne omstilling

 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ?? Norlys havde et forrygende 2022 og hentede et overskud på 4,2 milliarder kroner før skat.
FOTO: ERNST VAN NORDE Norlys havde et forrygende 2022 og hentede et overskud på 4,2 milliarder kroner før skat.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark