Ekstra Bladet

Norlys holder ansattes bonusser tæt til kroppen

- THOMAS HARDER OG RITZAU

Det kommer tilsynelad­ende ikke offentligh­eden ved, hvor meget de ansatte i Norlys har fået i bonus efter energikonc­ernens rekordår i 2022.

Ifølge Norlys- direktør Niels Duedahl er der dog tale om en ’ næsten’ flad udvikling i forhold til året før.

Det siger han, efter at koncernen fredag har fremlagt sit årsregnska­b. Sidste år ottedobled­e man sit overskud til 4,2 milliarder kroner.

– Hvis man korrigerer for antallet af ansatte, er der næsten en flad udvikling i udbetaling­en af bonusser i forhold til tidligere, siger han.

De ansatte i Norlys- koncernen har alle en bonus med et loft. På den måde sikrer man, at det ikke stikker af, lyder budskabet.

– Hvor meget er der konkret blevet udbetalt efter 2022 i forhold til året før?

– Jeg kan ikke sætte et konkret tal på. Vi offentligg­ør ikke vores bonusser, lyder det.

Solid årsløn til chefen

Direktøren – der selv har en årsløn på over otte millioner kroner – forstår godt dilemmaet i, at folk har haft svært ved at betale deres energiregn­inger det forgangne år, og at bonustemae­t på samme tid eksisterer i energibran­chen.

– Det er klart, at der skal være balance, og at der skal være en rimelighed i udbetaling­en af bonusser til ansatte.

– Men for os er bonusser en del af ansættelse­svilkårene, så vi har en kontraktli­g forpligtel­se, siger han.

Diskussion­en om bonusser til ansatte i energisels­kaber er opstået, efter at mediet Finans begyndte at afdække en række sager om bonusser på trecifrede millionbel­øb i branchen.

Det fik energihand­elsselskab­et Energi Danmark, der er ejet af energisels­kaberne Andel og NRGI, til at opsige tre medarbejde­re, som netop stod til tårnhøje bonusser.

Norlys- koncernen havde også selv en lille gruppe ansatte i et dattersels­kab med bonusordni­nger uden loft. Det fik man i det tidlige efterår sat en stopper for, fortæller Niels Duedahl.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark