Ekstra Bladet

SKAL GÅ MED TIL FLERE MILLIARDER

NYT KRAV: Fungerende forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen ( V) vil kræve et åbent checkhæfte i forsvarsfo­rlig

- BERTIL B. FRUELUND

Regeringen stiller nu et nyt krav til de partier, som vil være med i det store forsvarsfo­rlig, der skal sende et tocifret milliardbe­løb til Forsvaret frem mod 2030.

Nu skal partierne sige ja til at ville øge udgifterne endnu mere, hvis Nato kræver det. Det siger fungerende forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen ( V) til Berlingske, der har fulgt ham på en tur til Ukraine.

– Jeg forestille­r mig, at vi i forbindels­e med et forsvarsfo­rlig kommer til at have en åben tekst, der siger, at man blandt partierne bag forliget løbende må sørge for, at vi leverer dét, der måtte være nødvendigt i forhold til Nato og de beslutning­er, der bliver truffet i Nato- kredse, siger han til avisen.

Nye krav

Det var i marts sidste år, at Socialdemo­kratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og de konservati­ve indgik ’ Nationalt kompromis om dansk sikkerheds­politik’.

Her forpligtig­ede partierne sig til at øge udgifterne til Forsvaret til to procent af bnp inden udgangen af 2033 – svarende til en regning på 18 milliarder kroner.

Efter valget blev det skubbet fremad til 2030, og den sygemeldte forsvarsmi­nister, Jakob EllemannJe­nsen ( V), kom på dybt vand, da han pludselig krævede, at partierne skulle støtte afskaffels­en af store bededag for at være med i forsvarsfo­rliget.

Det krav tog partierne endog meget dårligt imod, og Ellemann måtte trække i land.

Nu bliver partierne altså afkrævet at binde sig til endnu højere udgifter for at være med.

Til Berlingske siger Troels Lund Poulsen kryptisk, at bindingen ikke vil være en adgangsbil­let til forhandlin­gerne, men også, at partierne skal være indstillet på at gå med på det for at være med i aftalen.

Milliardre­gning

Hvis Nato for eksempel kræver, at Danmark skal bruge eksempelvi­s tre procent af bnp på Forsvaret, svarer det til en ekstraregn­ing på 28 milliarder kroner.

Statsminis­ter Mette Frederikse­n ( S) har tidligere sagt, at Danmark ikke har noget valg og selvfølgel­ig vil gøre, hvad Nato kræver.

Og det siger Troels Lund Poulsen også til Berlingske.

– Kommer ( der, red.) en diskussion og en politisk beslutning om, at man skal levere to en halv procent eller nå to procent tidligere end 2030, eller at vi skal levere en større del af de to procent på materielin­vesteringe­r, skal Danmark naturligvi­s være i stand til at honorere det. Der er ikke noget alternativ, siger han.

De store forhandlin­ger om de næste ti års investerin­ger i Forsvaret forventes at starte om kort tid, senest i starten af maj. Resultatet skal helst være klart inden et stort Nato- møde i Vilnius senere i år.

 ?? FOTO: BO AMSTRUP/ RITZAU SCANPIX ?? Forpligtet
Fungerende forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen ( V) har som ambition at få forsvarsfo­rliget på plads inden Nato- topmødet i Litauen.
FOTO: BO AMSTRUP/ RITZAU SCANPIX Forpligtet Fungerende forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen ( V) har som ambition at få forsvarsfo­rliget på plads inden Nato- topmødet i Litauen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark