FÅ STYR PÅ DIN
Brugen af en række syrehæmmende midler er meget udbredt. Men det er i virkeligheden slet ikke alle, der har brug for dem, mener ekspert
En stærk smerte i mave og bryst. Sure opstød der kan give en ækel og nærmest ulidelig smag i munden.
Det er ikke en rar oplevelse at døje med for meget mavesyre og halsbrand, og mange danskere tyr derfor til behandling i form af syrehæmmende midler, der i de seneste år er blevet væsentlig billigere og mere populære end nogensinde før.
Knap 646.000 danskere indløste i 2021 recept på typen af medicin, der også kaldes PPI ( protonpumpehæmmere). Det er en stigning på ca. 26 procent siden 2012.
Til sammenligning er den danske befolkning kun vokset med ca. fire procent.
Seneste undersøgelse peger på, at 12- 13 procent af alle voksne inden for de seneste par år har taget mavesyrehæmmende medicin, og det er ifølge professor og overlæge ved medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital Køge Peter Bytzer for mange.
Forskellige slags medicin
Der findes forskellige slags medicin mod for meget mavesyre, og mange minder om hinanden i sammensætningen.
– Mavesyrehæmmende medicin blokerer cellerne i mavesækkens slimhinde, som laver mavesyren. Så medvirker de til, at mavesækken laver mindre mavesyre, der er stærkt ætsende, forklarer Peter Bytzer.
Medicinen helbreder ikke mod eksempelvis halsbrand, men mindsker eller fjerner midlertidig den irriterende mavesyre, der fremkalder symptomerne.
Langt færre danskere lider af mavesår end for 20 år siden, og så skulle man jo synes, at behovet for og forbruget af mavesyrehæmmende medicin burde være mindre.
Historien er dog en anden, og det er der ifølge overlægen flere grunde til.
– Den vigtigste grund til, at denne type medicin bliver udskrevet, er det, som med et samlet begreb hedder reflukssygdomme, som indbefatter halsbrand, sure opstød, sviende og brændende mave, forklarer Peter Bytzer og fortsætter:
– Problemet opstår jo så i, at præparatet bliver udskrevet lidt ukritisk til andre mildere mave- tarmsymptomer, fordi det er nemt, uskadeligt og billigt. De bliver udskrevet på symptomer, der ikke har noget med mavesyre at gøre.
’ Vi bliver afhængige’
Overlægen rejser et spørgsmål om, hvor mange danskere der reelt har behovet for denne type medicin.
– Jeg synes helt klart, at vi skal overveje, om det virkelig kan være rigtigt, at 12- 13 procent af alle voksne danskere vil have indløst recept på det her lægemiddel. Der må lægerne også være mere kritiske. Man skal jo kun tage medicin, det er nødvendigt at tage, siger Peter Bytzer
Overlægen er dog ikke bange for skadevirkningerne af lægemidlet, men der er noget andet, der bekymrer ham.
– Hvis man får udskrevet denne type medicin på det lidt vage grundlag, og man har taget kuren i to- fire uger, hvorefter man stopper, vil mavesække have tendens til at lave ekstra meget mavesyre i en periode efter – fordi der hidtil har været en bremse til at stoppe mavesyren, forklarer Peter Bytzer og afslutter:
– Her begynder vi så at kunne tale om en slags afhængighed hos nogle, fordi de så atter tyr til behandling for at dæmpe symptomerne.