Ekstra Bladet

46- årig dømt til døden i cannabissa­g

- Ritzau

Tilbage i 2017 blev en 46årig mand fra Singapore dømt for at have planlagt at smugle et kilo cannabis.

På onsdag skal han hænges.

Det skriver nyhedsbure­auet AFP.

Det fremgår, ifølge AFP, af en meddelelse fra fængslet modtaget af familien til den dømte, Tangaraju Suppiah, som også er slået op på sociale medier af menneskere­ttighedsak­tivister.

Han blev idømt den hårdeste dom, dødsstraf, i 2018, som også blev stadfæstet af ankeretten efterfølge­nde.

Nyheden om hængningen har fået menneskere­ttighedsak­tivister til at reagere.

Amnesty Internatio­nal fordømte fredag beslutning­en og kaldte den ’ ekstremt grusom’.

– Hvis den bliver udført, vil den være i strid med internatio­nal lov, siger en talsmand fra Amnestys regionale kontor til AFP.

En anden aktivist, Kirsten Han, påpeger også over for AFP, at det især er problemati­sk, at Tangaraju Suppiah blot er dømt for at have planlagt at smugle stoffer.

– Han blev også afhørt af politiet uden juridisk bistand, siger hun videre.

Højesteret­sdommer i Singapore Hoo Sheau Peng har sagt, at ’ anklagen mod den anklagede er bevist udover enhver rimelig tvivl’.

Singapore havde indtil marts 2022 afholdt sig fra at bruge hængning som straf. Der blev udført elleve henrettels­er sidste år.

Alle omhandlend­e narkotika.

Hængningen af Tangaraju Suppiah er den første i de seneste seks måneder i Singapore. AFP skriver, at Singapore har nogle af verdens mest strenge narkostraf­fe, da myndighede­rne mener, det er nødvendigt for at undgå smugling. Rettigheds­grupper har øget presset på Singapore for at afskaffe dødsstraff­en.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark