Ekstra Bladet

TRÆNER ALTID ALENE

ENSPÆNDER: Når Jonas Vingegaard er hjemme i Danmark, træner han altid alene. Der er især ét dansk band, han hører på træningstu­rene, mens én podcast også er populær

- KENNETH BEYER

Det er egentlig ikke, fordi Jonas Vingegaard ikke vil have andre med.

Men det passer bare ikke ind, fortæller han.

I stedet kører Tour- vinderen solo på de jyske landeveje.

– Jeg træner faktisk altid alene. Jeg har stadig nogle oppe i Thy, jeg snakker med en gang imellem, som jeg kunne træne med, men det er bare ikke ofte, at det passer sammen, siger han til Ekstra Bladet.

– Mange af dem, jeg ville træne med, har arbejde, og jeg træner ofte om morgenen, så på den måde er det nok mere i weekenden, hvis det endelig er.

– Så det er ikke, fordi de ikke kan følge med?

– Nej, nej, nej. Overhovede­t ikke. Jeg tror faktisk, at de fleste vil kunne følge med. Det er ikke sådan, at jeg ligger og kører vanvittigt stærkt. Jeg kører et okay tempo og kører også intervalle­r.

– Jeg ligger måske og kører 200 watt, når jeg kører intervalle­r, så det er ikke, fordi jeg bare smadrer derudad.

Fan af populært band

Når danskeren træner i Danmark, har han ofte musik eller podcast i ørerne.

– Det kan være poppet og rocket.

– Et band, jeg virkelig godt kan lide, er The Minds of 99. De er virkelig fede, synes jeg. Det er noget god musik, de laver. De er meget populære, og de har ramt mig.

Til tider bliver det også til podcasts i stedet for musik.

– Det er mest cykelrelat­eret. Jeg hører lidt Gruppettoe­n på Forhjulsli­r en gang imellem, hvor Mathias

Jeg ligger måske og kører 200 watt, når jeg kører intervalle­r, så det er ikke, fordi jeg bare smadrer derudad

Norsgaard og Rasmus Byriel sidder og snakker.

Jeg synes, at det er meget sjovt.

Det er seriøst, men de tager meget pis på tingene en gang imellem. Det er lidt sjovt.

– Når jeg kører i udlandet, prøver jeg ikke at høre noget. Jeg kan ikke lide at køre nedad med musik i ørerne for eksempel. Jeg vil gerne kunne høre trafikken, og om der sker noget af sikkerheds­mæssige årsager.

Danskeren har netop holdt en hel uges pause fra cyklen, da han har holdt ferie i Glyngøre.

Nu venter en lang optakt til sommerens store mål: Tour de France.

 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Sjældent syn
Jonas Vingegaard på hjemmebane­n i Glyngøre.
FOTO: CLAUS BONNERUP Sjældent syn Jonas Vingegaard på hjemmebane­n i Glyngøre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark