Ekstra Bladet

VÆRTENS BEDSTE ’JUVE’-AFTEN

VILDT: Trods sygdom havde Kåre Quist en forrygende torsdag aften, da Juventus spillede sig videre i Europa

- KENNETH BEYER

En af Danmarks største Juventus- fans er DR- værten Kåre Quist.

Torsdag aften kulminered­e det hele for Torinoklub­ben, hvilket fik tv- værten til at juble.

’ Juve’ fik først sine 15 point tilbage i Serie A, og få timer senere spillede de sig videre til Europa Leaguesemi­finalerne.

– Jeg skulle faktisk have været på skærmen, men var hjemme med snot og feber. Min søn Carl og jeg så den i sengen med gelato og jordbær til knægten og varm te til min hals.

– Han er også kæmpe Juventus- fan, så vi sad i vores Juventus- trøjer. Det var en vild aften, siger Kåre Quist til Ekstra Bladet.

– Du gik i seng som en glad mand?

– Det kan du roligt citere mig for. Det var den bedste zebrastrib­ede aften, siden dengang Juventus vandt mesterskab­er. Det er også ved at være nogle år siden.

Hårdt prøvet

– Man taler meget om sekspoints­kampe. Juventus har lige vundet en kamp om 15 point mod hele Milano – Inter og AC Milan.

Vi skal tilbage til 2020 for at finde den italienske storklubs seneste mesterskab.

Med de mange point tilbage på kontoen er Kåre Quists yndlingskl­ub i Italien oppe på 59 point og dermed igen blandt de fire øverste, som indløser billet til Champions League i efteråret.

– Det var en stor aften efter et hårdt prøvet år som ’ Juve’- fan.

– Champions League er et absolut must. Det er lidt ærgerligt, at de i de to sidste kampe sparede mange spillere i Serie A, fordi Europa League var så vigtigt. Derfor har man smidt seks point i de sidste to kampe.

– Det vilde er, at hvis de havde hentet seks point i de to kampe, havde det stadig set svært ud, men Napoli er jo gået i stå, så det er faktisk lidt crazy med Serie A i år.

– Vinder Juventus Europa League?

– Jamen, sønnike og jeg har siddet og vurderet på det. Det har været en sindssyg stærk Europa League i år med Ajax, Barcelona og Arsenal.

Skræmmende

Juventus kunne have mødt Manchester United i semifinale­n, men de fik tæsk af Sevilla.

– Vi syntes, at United ville blive svært, men sjovt. Nu ser Sevilla pludselig skræmmende ud. De er Europa League- eksperter, men jeg tror faktisk, at Juventus vinder Europa League.

– Jeg håber, at det bliver mod Roma i finalen.

Semifinale­rne spilles 11. maj og 18. maj.

Mon ikke Kåre Quist nok skal sidde klistret til skærmen ...

Det var en stor aften efter et hårdt prøvet år som ’Juve’- fan

 ?? PRIVATFOTO ?? Godkendt 15 point tilbage til Juventus og en plads i Europa Leaguesemi­finalen. Ja, Kåre Quist havde en ganske fin aften.
PRIVATFOTO Godkendt 15 point tilbage til Juventus og en plads i Europa Leaguesemi­finalen. Ja, Kåre Quist havde en ganske fin aften.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark