Ekstra Bladet

MAN GJORDE EN KVINDE FORTRÆD

Britney Spears havde det tydeligvis ikke godt, da hun troppede op karseklipp­et med en paraply i hånden. Popekspert Dan Rachlin bebrejder hendes omgivelser

- ALLAN LYKKE redaktione­n@ eb.dk

Britney Spears chokerede hele verden, da hun i 2007 lod sig klippe skaldet og gik til angreb med en paraply uden for ægtemanden Kevin Federlines lejlighed. Han havde nægtet hende at se parrets to fælles børn.

’ Forfærdeli­gt,’ siger popekspert­en Dan Rachlin, der også mener, at Britney blev udsat for svigt, som hun næppe er kommet sig over endnu

– Dan Rachlin, husker du situatione­n fra 2007, hvor Britney Spears gik amok?

– Med paraplyen og karseklipp­et? Ja, det var forfærdeli­gt.

– Hvad gik der af hende?

– På et eller andet plan var det jo dér, nedturen startede. Jeg kan huske, jeg blev trist over det. Det var jo rent vanvid og desperatio­n, som fortæller lidt om en kvinde, som ikke rigtig har nogen omkring sig, som tager vare på hende.

– Hvad var hun så vred over?

– Jeg tror, hun var trængt op i en krog med et dårligt ægteskab og hendes far og andre, der snyltede på hendes formue og andre goder. Specifikt tænker jeg på det som en verdensken­dt kunstner, som hverken har rådgivere eller andre til at beskytte sig, og sådan ser jeg også i princippet på hende her 16 år senere.

– Hun ville vel bare ud af en situation, som hun var havnet i. Bare væk. Og paparazzi- situatione­n i USA kan man jo ikke sammenlign­e med herhjemme. Derovre råber de bare endnu højere, hvis de får færden af, at noget er galt.

– Ja, fotografer­ne stod og så på, mens hun blev klippet, og hendes bodyguards gjorde intet for at holde dem på afstand?

– Sjuft- mænd, sjuft- far, sjuft- branchefol­k, konstatere­r Dan Rachlin, der desuden er bekymret over nogle af de ❘nstagram- opslag, Britney Spears i dag lægger op

Hvad har du set?

– Der er hysterisk mærkelige videoer, hvor hun nærmest ikke har tøj på og er tom i blikket. Jeg synes ikke, der er noget, der tyder på, at hun er kommet på rette spor i forhold til situatione­n i 2007.

– Hun er sluppet ud af værgemålet med sin far?

– Det er selvfølgel­ig fint, men det virker ikke, som om der er nogen, der holder om hende og siger: ’Jeg skal nok passe på dig.’

– En tragisk figur?

– Ja, det synes jeg, men jeg synes også, at hun er dygtig. Hun fortjener bedre end det, hun har været udsat for.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark