Ekstra Bladet

’ HAN KAN DRILLE HOLGER’

Holger Rune spiller moden og nuanceret tennis i verdenskla­sse, lyder det fra tenniseksp­ert. I dag er den 19- årige dansker storfavori­t til at vinde turneringe­n i München

- LAURITS HJORTKJÆR HENNINGSEN Det har været skuffende for ham, at han endte med at tabe kampen mod Rublev

Det er helt vildt, det Holger Rune har gang i.

Den bare 19- årige dansker skal i dag spille sin anden finale på syv dage. Sidste søndag var det finalen i den storstiled­e ATP 1000turner­ing i Monte- Carlo, som Holger Rune tabte knebent til russiske Andrey Rublev.

Og nu gælder det så finalen i ATP 250- turneringe­n i München, hvor Holger Rune møder hollandske Botic van de Zandschulp, der ligger nummer 29 på verdensran­glisten.

Hollændere­n vandt over favoritten Taylor Fritz, men Holger Rune har cruiset sig gennem turneringe­n og ikke afgivet et sæt endnu.

I går eftermidda­g kørte han således Christophe­r O’Connell midt over i semifinale­n.

Holger Runes præstation får den danske tenniseksp­ert Michael Mortensen til at klappe i hænderne.

– Vi skal være stolte af at have en spiller af hans kaliber. Det er beundrings­værdigt, siger Mortensen, der er tilknyttet Eurosport som kommentato­r.

Mere moden

Michael Mortensen hæfter sig ved, at Holger Rune spiller med enorm selvtillid. Det er imponerend­e, efter at han tabte finalen i Monte- Carlo.

– Rent mentalt er det flot. Det har været skuffende for ham, at han endte med at tabe kampen mod Rublev, efter at han førte med 4- 1 i sidste sæt. Det er modent i en alder af bare 19 år, at Holger formår at mande sig op og spille sig i finalen her i München.

– Hele turneringe­n igennem har han vist stort format. Han har spillet meget nuanceret og har optimeret sit spil, når der var behov for det.

I kvartfinal­en mod Cristian Garín kæmpede Holger Rune med ankelprobl­emer og måtte få lægehjælp.

– Men selv i den modgang finder han løsninger og spiller kløgtigt.

Klar favorit

De to finalister er velkendte ansigter i München. Holger Rune og Botic van de Zandschulp spillede nemlig også mod hinanden i sidste års finale.

Holger endte med at vinde kampen, da Botic van de Zandschulp måtte trække sig på grund af en skade.

Titlen blev Holger Runes gennembrud, og Michael Mortensen tror på, at årets finale bliver spækket med god tennis.

– Der er lagt op til en rigtig underholde­nde og seværdig kamp med to spillere, der kan få det bedste tennis ud af hinanden.

– Botic van de Zandschulp er en virkelig god spiller, der har kvaliteter til at kunne drille Holger. Han er også en meget begavet spiller, der er god til de maskerede stopbolde. Han har mange våben i værktøjska­ssen, og det er en stor skalp at have slået Fritz ud, så det giver ham selvfølgel­ig selvtillid.

Der er dog ingen tvivl om, hvem der er favorit til at nappe titlen i München.

– Holger Rune er klar favorit, siger Michael Mortensen.

 ?? FOTO: CHRISTOF STACHE/ RITZAU SCANPIX ?? Favorit
Holger Rune har ikke tabt et sæt i ATP 250- turneringe­n i München.
FOTO: CHRISTOF STACHE/ RITZAU SCANPIX Favorit Holger Rune har ikke tabt et sæt i ATP 250- turneringe­n i München.
 ?? FOTO: CHRISTOF STACHE/ RITZAU SCANPIX ?? Christophe­r O'Connell fik ikke et ben til jorden i semifinale­n mod Holger Rune.
FOTO: CHRISTOF STACHE/ RITZAU SCANPIX Christophe­r O'Connell fik ikke et ben til jorden i semifinale­n mod Holger Rune.
 ?? ??
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Botic van de Zandschulp har kvaliteter til at kunne drille Holger, lyder det fra tenniseksp­ert Michael Mortensen.
FOTO: RITZAU SCANPIX Botic van de Zandschulp har kvaliteter til at kunne drille Holger, lyder det fra tenniseksp­ert Michael Mortensen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark