Ekstra Bladet

Går suverænt efter bronzen

-

Fire kampe i mesterskab­sspillet og det eneste hold, der endnu ikke har tabt.

Det kører i sandhed for Randers FC.

Et trænerskif­te har kun gjort det bedre. For opturen er lige nu til at føle på for kronjydern­e, der med to sejre og to uafgjorte for alvor har spillet sig ind i kampen om bronzemeda­ljerne.

– Selvfølgel­ig går vi efter de bronzemeda­ljer. Det skal vi gøre, siger Tobias Klysner, der kronede en flot indsats med en suveræn scoring, efter Brøndby var blevet udspillet på kryds og tværs.

Kørte Brøndby over

Randers- anfører Björn Kopplin har en kort fortid på Vestegnen, og han var mildest talt stolt over det, han havde været med til.

Han kunne heller ikke huske, at Brøndby som hjemmehold historisk var blevet udstillet så meget.

– Jeg kan ikke huske, at Brøndby er blevet kørt så meget over før.

– Jeg må sige, jeg er meget stolt over vores indsats. Vi var virkelig gode. Og før pausen burde vi have scoret mere end de to mål, siger Björn Kopplin, der glæder sig over den stime holdet har ramt.

– Nu handler det om at vinde mod Viborg. Vi er rigtig godt kørende og skal udnytte vores situation, siger anføreren.

Kun blevet bedre

Tobias Klysner er en af dem, der virkelig er blomstret efter Rasmus Bertelsen har fået cheftræner­ansvaret, da Thomas Thomasberg blev købt fri af FC Midtjyllan­d.

– Jeg er utrolig glad for, jeg kan bidrage med en scoring, efter jeg har fået chancen de senere kampe. Faktisk synes jeg, det her var en meget overlegen sejr. Og vi er kun blevet bedre under Rasmus Bertelsen.

– Det tror jeg hænger sammen med, at vi er kørt videre med mange af de samme ting. Vi kender gameplanen, og ikke særlig meget er lavet om, siger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark