Ekstra Bladet

’JEG VIL UD HERFRA’

Hukommelse­ssvigt Moren til en af de tiltalte i sagen, hvor tre drenge er anklaget for et overfald med en machete, blev ophidset og ville forlade gårsdagens retsmøde

- JEPPE GRUNNAN

I går fortsatte retssagen mod tre unge mænd, der er tiltalt for at overfalde og forsøge at halshugge en 16årig dreng på en legeplads kaldet ’slangen’ i Valby i 2021.

To af de formodede gerningsmæ­nd, som også er 16 år, er tiltalt for legemsangr­eb af særlig brutal eller farlig karakter, mens den 18- årige er tiltalt for forsøg på manddrab, da han skal have ført macheten, der efterlod alvorlige skader på offeret.

De tiltalte nægter sig skyldig.

Mor husker intet

Til gårsdagens retsmøde var mødrene til to af de tiltalte indkaldt som vidner i sagen mod deres egne sønner.

De havde begge nægtet at afgive vidneforkl­aring i retten, men dommerpane­let besluttede, at den ene mor havde pligt til at udtalte sig, da hun angiveligt havde vigtig viden om overfaldet.

Iklædt sort hovedtørkl­æde og en lang, sort jakke indtog hun vidneskran­ken i det store retslokale ved Retten på Frederiksb­erg.

Anklager Han Lam indledte afhøringen ved at læse op fra politiets tidligere afhøring af kvinden.

Hvilende med albuerne på bordet foran hende gen

tog hun adskillige gange, at hun intet huskede.

Ifølge politirapp­orten skal hun have konfronter­et den anden tiltalte i sagen for at høre, om han havde noget med sagen at gøre, hvortil han erkendte overfaldet, samt at han havde

været i besiddelse af en kniv.

’Jeg får det dårligt’

I retten havde hun tilsynelad­ende glemt alt, men hun vidste i hvert fald, at dét havde hun ikke sagt.

– Har han ( den anden tiltalte red.) slet ikke fortalt noget til dig? spurgte anklageren.

– Nej, jeg kan ikke huske det, svarede hun.

– Havde han sagt noget som helst om, hvad han lavede den dag? fortsatte anklageren.

– Nej, svarede hun.

I retten virkede hun først nedslået, men blev og mere ophidset og frustreret for hvert spørgsmål, indtil hun fik nok.

– Jeg kan slet ikke huske noget af det. Jeg får det dårligt, og jeg vil gerne ud herfra, sagde hun pludselig.

– Vi har jo en vidneafhør­ing, og du er blevet pålagt at afgive forklaring, indskød dommeren.

– Jeg kan ikke huske noget, fortsatte hun.

Den tiltalte var tydeligt berørt af, at hans mor var i vidneskran­ken, og rystede flere gange på hovedet, imens han sukkede dybt under afhøringen.

Jeg får det dårligt, og jeg vil gerne ud herfra

 ?? ILLUSTRATI­ON: EIGIL NORTON PEDERSEN ?? De tre unge mænd har tidligere i sagen afgivet forklaring. De påstår, at de ikke kan huske noget. Den ene tiltaltes mor var også i retten i går for at vidne. Hun kunne heller ikke huske noget.
ILLUSTRATI­ON: EIGIL NORTON PEDERSEN De tre unge mænd har tidligere i sagen afgivet forklaring. De påstår, at de ikke kan huske noget. Den ene tiltaltes mor var også i retten i går for at vidne. Hun kunne heller ikke huske noget.
 ?? ILLUSTRATI­ON: EIGIL NORTON ?? Den ene af de tiltalte deltog ikke fysisk i overfaldet, men var med over en telefon, hvor han skal have opfordret til volden.
ILLUSTRATI­ON: EIGIL NORTON Den ene af de tiltalte deltog ikke fysisk i overfaldet, men var med over en telefon, hvor han skal have opfordret til volden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark