DANMARKS DØDBRINGENDE GAVEBOD
MILITÆR STØTTE: Danmark har doneret våben og anden hjælp til Ukraine for 4,9 milliarder kroner – det strækker sig fra gamle sovjetvåben og til helt nye kanoner
Der har været travlt i den danske gavebod, siden Rusland invaderede Ukraine i februar sidste år.
En opgørelse fra Forsvarsministeriet viser, at Danmark har sendt udstyr for i alt 4,9 milliarder kroner – eller 830 kroner pr. dansker – afsted til det krigshærgede land.
Nyttige veteraner
Det dækker over både splinternye artillerisystemer, våben, der for længst er røget i mølposen herhjemme, og forskellige former for humanitært udstyr og træning.
Med omkring 60 år på bagen hører den pansrede mandskabsvogn M113 til i veteranklassen. De 54 M113, som Danmark har doneret, blev dog opgraderet og forstærket for godt ti år siden.
Ifølge Forsvarsministeriet er de udfasede vogne omkring 40 millioner kroner værd.
Ifølge militæranalytiker Kristian Lindhardt fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier er der tale om en væsentlig donation.
– Jeg oplevede dem i Afghanistan, hvor de kørte rigtig fint. Normalt bruger et kompagni 14- 15 stykker, så i donationen er der til en hel mekaniseret infanteribataljon, siger han.
Danmark har desuden doneret et ukendt antal tunge maskingeværer, blandt andet til udrustning af mandskabsvognene.
Hovsa- missil på ny kurs
Harpoon- missiler er med en pris på omkring syv millioner kroner pr. stk. hundedyre – men de er også effektive.
Det fik man syn for i september 1982, hvor en dansk fregat ved en fejl affyrede et af de 500 kilo tunge missiler og jævnede fire sommerhuse med jorden i Nordsjælland. Forsvarsministeriet oplyser ikke, hvor mange af de dyre GPS- styrede missiler der er blevet sendt til Ukraine. Det ligger dog fast, at det er landbaserede mobile missiler, der siden maj har hjulpet med at holde russiske fartøjer i skak i Sortehavet.
– De er ret lette at skjule i for eksempel en lade. Så kan man køre det frem, hvis man skal ramme et mål, og straks skjule dem igen bagefter, siger Kristian Lindhardt.
Landbaserede Harpoonmissiler har været i mølposen i Danmark siden før årtusindskiftet.
Artilleri for millioner
Med en pris på knap 800 millioner kroner er 19 splinternye artilleripjecer af mærket Caesar en af de helt tunge enkeltposter.
Det franskproducerede system skulle have fyldt et hul i det danske forsvar – men i januar vedtog et flertal i Folketinget at sende dem direkte til Ukraine.
Systemet består af lastbilbårne kanoner, der kan ramme mål 40 kilometer
borte og kan affyre op til seks skud i minuttet.
– Jeg ved ikke ligefrem, om det får russerne til at ryste i bukserne. Men det er et potent system, og det er en væsentlig styrkelse for ukrainerne, siger Kristian Lindhardt.
Det sovjetiske mareridt
Russerne stiftede første gang bekendtskab med Stinger- missiler under krigen mellem Sovjetunionen og Afghanistan.
Her sendte USA i alt 2300 af de skulderbårne antiflymissiler til de afghanske krigere, der med stor dygtighed brugte dem mod russiske fly og helikoptere.
Siden foråret 2022 har russerne kunnet møde den gamle kending i Ukraine – blandt andet takket være en donation på 407 af det 15 kilo tunge bærbare missilsystem fra Danmark
– Ukraine fik Stingermissiler tidligt i krigen, og det har været med til at hindre russerne i at få totalt luftherredømme. Og uden det har de ikke kunne få rigtigt bugt med ukrainerne, siger Kristian Lindhardt.
I Danmark har missilerne – der hver især angiveligt koster omkring 240.000 kroner – ikke være en del af forsvarsstrategien siden begyndelsen af årtusindet.
Det er en væsentlig styrkelse for ukrainerne