Ekstra Bladet

NETFLIX OG ROOMSERVIC­E

HVILEDAG: Efter Holger Runes fysisk krævende finalesejr stod den dagen derpå på afslapning og behandling på hotellet

- ANDERS LARSEN CARL EMIL NIELSEN

Ti kampe på to uger og problemer med skulder og ankel.

Danmarks bedste tennisspil­ler Holger Rune har haft rigeligt at se til den seneste tid, men der er ikke meget tid til pause for den unge dansker, der allerede senere på ugen forventes at spille på den helt store scene igen, når ATP 1000- turneringe­n i Madrid bliver skudt i gang.

I den dramatiske finale mod Botic van de Zandschulp kæmpede Holger Rune med smerter i både anklen og skulderen.

Fuld afslapning

Den 19- årige tennisstje­rne skal derfor nå at restituere så meget som overhovede­t muligt og få en masse behandling, inden grusunderl­aget kalder igen, og der er derfor fuld afslapning på programmet for den unge dansker.

’ Jeg er seriøst helt mast.’ ’ Jeg har haft ti kampe eller mere på to uger, og jeg vred om i går og har ikke haft physio med. Så der skal altså laves noget arbejde på den krop nu,’ skriver Holger Rune i en sms til Ekstra Bladet og understreg­er, at den står på en hel dag i sengen.

’ Jeg har en physio, der venter på mig i Madrid i dag. Så den skal stå på rigtig meget behandling, Netflix, afslapning, roomservic­e og ikke lave noget som helst i dag.’

Usikker omkring deltagelse

Tvivlen om, hvorvidt Holger Rune bliver klar til den store turnering i Madrid, og om det overhovede­t er en god idé for ham at deltage, deles blandt andet af tennis- ekspert Michael Mortensen.

– Jeg ved ikke, om det er en god idé, at han spiller med i Madrid, eller om han skal trække sig og koncentrer­e sig om Rom og Roland Garros. Det må være noget, han bør overveje, sagde eksperten til Ekstra Bladet efter søndagens finale.

Spørger man Holger Rune selv, er han optimistis­k.

’ Jeg skal fortsætte behandling­er i ugen, og så håber jeg, min krop gradvist får det bedre.’

’ Jeg har en god krop, der restituere­r hurtigt, så jeg tænker positivt.’

’ Så planen er at spille i Madrid, forudsat jeg bliver klar i kroppen,’ skriver Rune.

Kunne mærke et nyt pres

Den danske tennis- komet skulle søndag for første gang forsvare en titel, og selvom finalen mod hollandske Botic van der Zandschulp var en tro kopi af sidste års finale, kunne Holger Rune mærke et ekstra pres på sine skuldre.

’ Det var ret vigtigt for mig med denne turnering, fordi det er første gang jeg skulle forsvare en titel.’

’ Det er anderledes end at vinde en ny titel. Der er mere pres på, og det er ret vigtig læring, til når jeg en dag skal ud og forsvare de helt store titler. Og det gjorde jeg jo ret godt,’ skriver han.

Hvis den unge dansker som forventet stiller til start i Madrid, kan han forholdsvi­st tidligt stå over for sin norske rival Casper Ruud.

De to grus- specialist­er kan nemlig ende med at møde hinanden i kvartfinal­en.

Hvis det skulle være tilfældet, må man forvente, at Holger Rune er sulten efter revanche oven på det dramatiske opgør, de to stjerner spillede ved French Open sidste år.

Jeg er seriøst helt mast

 ?? FOTO: CHRISTOF STACHE/ RITZAU SCANPIX ?? Ømme led
Tennis- esset havde problemer med anklen og skulderen under finalen mod Botic van de Zandschulp.
FOTO: CHRISTOF STACHE/ RITZAU SCANPIX Ømme led Tennis- esset havde problemer med anklen og skulderen under finalen mod Botic van de Zandschulp.
 ?? FOTO: CHRISTOF STACHE/ RITZAU SCANPIX ?? Holger Rune var en lettet og glad mand, da han løftede trofæet i München.
FOTO: CHRISTOF STACHE/ RITZAU SCANPIX Holger Rune var en lettet og glad mand, da han løftede trofæet i München.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark