Ekstra Bladet

’ DET VAR KLAMT’

Endnu en mand står nu frem med anklager mod den tidligere fagboss Lizette Risgaard, der ifølge manden udviste en ’ klam og grænseover­skridende’ adfærd på valgaftene­n i 2019

- THOMAS FOGHT LASSE EGERIS

Hun var den første kvinde på fagbevægel­sens absolutte toppost som formand for FH.

En person, der gjorde hele bevægelsen ‘ aktuel igen’ og holdt opløftende taler.

På mange måder var Lizette Risgaard en helt for den dengang 22-årige mand, der havde indfundet sig under de røde faner på Arbejdermu­seet til afgørelsen på folketings­valget i juni 2019.

Men heltebille­det krakelered­e den aften.

– Jeg ville ønske, at jeg havde lyttet til det gamle ordsprog om, at man ikke skal møde sine helte, siger han i dag.

’ Festdag’

Endnu en mand står nu frem med sin fortælling, efter at i alt otte mænd i sidste uge stod frem i Berlingske og Ekstra Bladet med deres fortælling om grænseover­skridende og upassende adfærd fra fagbossen Lizette Risgaard.

Manden beskriver valgaftene­n i 2019 som en festdag. Det var kulminatio­nen på flere ugers valgkamp for flere socialdemo­kratiske kandidater, hvis kampagner manden havde knoklet på som medlem af Danmarks Socialdemo­kratiske Ungdom ( DSU).

– Vi hygger og har en fest, fortæller han til Ekstra Bladet og Berlingske.

Manden støder på Lizette Risgaard på Arbejdermu­seet, og som han selv beskriver – har han tidligere set hende på landets talerstole, fuld af beundring.

Af samme grund tager en veninde et billede af ham og Lizette Risgaard.

– Da jeg kommer hen, siger hun – ’ ej, du er da lige noget for mig.’ Og så hiver hun mig ind til sig med hoften. Jeg står med benene på kors, fordi jeg ikke forventede at blive trukket ind, fortæller manden.

To billeder med få sekunders mellemrum fra aftenen viser to vidt forskellig­e udtryk i mandens ansigt.

På det første smiler han, på det andet er udtrykket mere sammenbidt.

– Så bliver det første billede taget, og så kan jeg mærke, hvordan hendes hånd glider ned ad ryggen – det er, som om hun aer på bagdelen, og så pludselig føles det, som at hun prøver at komme ind med fingrene mellem benene, og så kan jeg mærke, at jeg virkelig strammer til med benene på kors. Jeg var helt mundlam. Og så skal jeg gå derfra, og her giver hun mig et klap bagi.

– Det var virkelig grænseover­skridende, enormt, fortæller han.

Berlingske og Ekstra Bladet har set dokumentat­ion for, at manden efterfølge­nde deler sin oplevelse med andre personer i DSU.

Kraftig lugt af alkohol

Berlingske og Ekstra Bladet har fået bekræftet fra en anden person, der var til stede den aften, at han efterfølge­nde henvendte sig til ham om episoden med Lizette Risgaard.

Senere samme aften går turen til Christians­borg med flere andre DSU’er, der har fået lov til at fortsætte festen i demokratie­ts højborg. Endnu engang støder han på Lizette Risgaard.

Han beskriver, at hun har svært ved at stå stille og lugter kraftigt af alkohol. Hun hilser, men genkender ham ikke fra få timer tidligere på Arbejdermu­seet. Selv drak han ikke alkohol den aften.

– Om det var uheld eller bevidst, ved jeg ikke. Men jeg følte, at det var bevidst, for da hun gik, tog hun et skridt hen mod mig, og så strejfede hun med hånden her på mit lem – og så gik hun videre igen. Det føltes bevidst, og jeg syntes, det var for meget, fortæller han om aftenens andet møde med Risgaard.

– Har det fyldt meget i dit liv?

– Jeg tænker ikke på det hver dag, men når hun gør sådan noget på en vildt fremmed – og så ikke husker det og gør det igen – det er ikke bare uprofessio­nelt, men også decideret klamt, siger han.

Det er, som om hun aer på bagdelen, og så pludselig føles det, som at hun prøver at komme ind med fingrene mellem benene

 ?? PRIVATFOTO FOTO: ?? Over grænsen
Øjeblikket, hvor Lizette Risgaard ifølge manden tager ham på røven.
PRIVATFOTO FOTO: Over grænsen Øjeblikket, hvor Lizette Risgaard ifølge manden tager ham på røven.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark