Ekstra Bladet

MILLIONUND­ERSKUD

EFTER EXIT: Efter Jesper Nielsen forlod ejendomsmæ­glerkæden, der bar hans navn, og som nu hedder & Living, er der røde tal på bundlinjen

- PERNILLE CHRISTENSE­N

Sidste sommer røg ejendomsmæ­gler Jesper Nielsen ud af franchise- ejendomsmæ­glerkæden, der bar hans navn.

Det var Nykredit Mægler, der valgte at afskedige ham. De ejer i dag hele kæden, der siden har skiftet navn og nu hedder & Living.

Den manøvre har været dyr. Det viser det spritnye regnskab fra & Living Franchiseg­iver A/ S.

Af ledelsesbe­retningen fremgår det, at de nye ejere – Nykredit Mægler – havde ventet et overskud i kæden, der kørte noget bedre, mens den bar Jesper Nielsens navn.

’ I forbindels­e med Nykredit Mæglers overtagels­e af Jesper Nielsens andel, blev det besluttet at ændre navnet for selskabet og de tilknytted­e forretning­er til & Living. Navneskift­et, fratrædels­esgodtgøre­lse til den tidligere direktør og andre ikke ordinære omkostning­er har påvirket omkostning­erne i selskabet i negativ retning.’

’ Årets resultat blev derfor et underskud ( efter skat, red.) på t. kr. 4.478, som afviger væsentligt i forhold til det forventede overskud,’ står der i beretninge­n, hvor det også fremgår, at der i 2022 er foretaget kapitalfor­højelse på 4.500.000 kr. ved konverteri­ng af gæld.

Underskudd­et før skat lyder på 5.247.000 kroner.

Farvel efter julefrokos­t

Det var en julefrokos­t på Hotel d’Angleterre i december 2021, der gjorde, at Jesper Nielsen måtte forlade sit livsværk.

Det var Berlingske, der kunne fortælle, at den tvkendte ejendomsmæ­glers exit skyldtes en potentiel krænkelses­sag.

’ Vi er blevet bekendt med en række forhold, som vi har ønsket at få klarlagt gennem en uvildig undersøgel­se. Det er ikke blevet imødekomme­t. På den baggrund har vi valgt at stoppe samarbejde­t,’ skrev Nykredit Mæglers direktør, Peter Mattsen, i en mail til Berlingske, som avisen citerer.

Senere bekræftede Jesper Nielsen over for Ekstra Bladet, at der har været en konkret episode i forbindels­e med en julefrokos­t. Han afviste dog, at han var blevet fyret fra Jesper Nielsen- kæden.

’ Jeg afviser fuldstændi­g at jeg er blevet fyret, og at der foreligger en krænkelses­sag mod mig,’ skrev han i en sms til Ekstra Bladet og fortsatte.

Jeg afviser fuldstændi­g at jeg er blevet fyret, og at der foreligger en krænkelses­sag mod mig

’ Det er korrekt, at der har været en episode i forbindels­e med en privat efterfest efter en julefrokos­t, som er blevet undersøgt internt. De tre involvered­e kvinder har netop erklæret over for Nykredit, at de ikke har følt sig krænket. Derfor er der ingen sag,’ skrev Jesper Nielsen.

Hvor stor en pose penge Jesper Nielsen har fået for at forlade ejendomsmæ­glerkæden, fremgår ikke af det aktuelle regnskab, hvor fratrædels­esgodtgøre­lsen dog bliver givet som begrundels­e for en del af underskudd­et.

I 2021- regnskabså­ret var der underskud i firmaet på 336.000 kr., mens det i det seneste er altså er på mere end fem millioner kr.

 ?? FOTO: PETER HAUERBACH/ RITZAU SCANPIX ?? Dyrt farvel
Jesper Nielsens er en af de mest kendte ejendomsmæ­glere i Danmark, og hans exit har kostet kassen for selskabet, der nu hedder & Living.
FOTO: PETER HAUERBACH/ RITZAU SCANPIX Dyrt farvel Jesper Nielsens er en af de mest kendte ejendomsmæ­glere i Danmark, og hans exit har kostet kassen for selskabet, der nu hedder & Living.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark