Ekstra Bladet

NU VIL HUN DYRKE MMA

Louisa Bak vejede 105 kilo, da hun besluttede sig for, at der skulle ske noget. Hendes vægttab har resulteret i et bedre liv fysisk og psykisk

- EMILIE KRISTENSEN- MCLACHLAN

Det var i slutningen af 2020, at Louisa Bak fik det, hun kalder sit wake- up- call. På det tidspunkt vejede hun 105 kilo og besluttede sig for, at der skulle ske noget efter en langtidssy­gemelding, hvor hun blandt andet kæmpede så meget med ptsd, at hun ikke kunne forlade sin lejlighed.

– Når jeg lå på siden, følte jeg, at jeg ikke kunne trække vejret på grund af min vægt. Men den anden oplevelse, der gjorde, at jeg ville tabe mig, var, at jeg så mig selv i vinduet i et tog. Jeg blev frastødt af mig selv, fortæller Louisa Bak.

Kosten blev ændret

Hun kontaktede Gustav Salinas, som man måske kender fra reality- verdenen. I dag lever han af at hjælpe andre med at tabe sig. Louisa Bak startede på et forløb på seks måneder, hvor hun fik trænings- og kostplaner. Træningspl­anen fokuserede på styrke- og konditions­træning, mens kosten var kaloriereg­uleret, så hun kunne tabe sig.

– Jeg har altid trænet, også da jeg var det største, men kosten har så meget at sige. Derfor er det vigtigt at spise sundere, for vægten og kosten hænger uløseligt sammen, lyder det fra Louisa Bak.

Gennem de seks måneder hos Gustav Salinas tabte hun sig 16 kilo, og siden blev det til yderligere 10 kilo.

Dyrker kampsport

Louisa Bak har altid elsket kampsport, og selv da hun var tungest, trænede hun.

– Mit mål er at komme ned på 65 kilo, så jeg kan kæmpe i MMA ( forkortels­e for kampsporte­n mixed martial arts, red.). Det er svært at finde en kvindelig modstander, hvis jeg vejer over det, siger hun.

Ud over MMA dyrker hun brasilians­k jiu- jitsu og kickboksni­ng. Generelt råder hun til, at man finder noget motion, man nyder at dyrke, så det ikke kun er for vægttabets skyld. Selv om hun har en bestemt vægt for øje, føler hun alligevel, at hun er nået til et vendepunkt.

Vægten er kommet op omkring 90 kilo igen, men Louisa har det anderledes med tallet end før i tiden.

– Jeg har trænet meget hårdt og må have taget på i muskler.

– I sidste uge gik jeg ét kilo op i vægt, men gik ned i fedtprocen­t. Det har sat tankerne endnu mere i gang om, at tallet på vægten ikke er så vigtigt, siger hun.

Vægten er ikke alt

Louisa Bak er nået til et punkt, hvor hun mener, at det ikke kun er vægten, der er vigtig, men også hendes krops sammensætn­ing af muskler og fedt – og måske allervigti­gst hvordan hun har det.

For Louisa Bak har hendes livsstilsæ­ndring betydet en bedre sundhed både fysisk og psykisk.

I dag er hun kun tre fag fra at have afsluttet en hf, som hun vil bruge til at læse videre.

Hun mener selv, at vægttabet har resulteret i, at hun har kunnet tage en uddannelse og komme ud af lejlighede­n:

– Jeg har fået mere tillid til mig selv og en tro på, at jeg nok skal gennemføre, hvad jeg sætter mig for. Om det er et vægttab eller en uddannelse, afslutter Louisa Bak.

Mit mål er at komme ned på 65 kilo, så jeg kan kæmpe i MMA

Når jeg lå på siden, følte jeg, at jeg ikke kunne trække vejret på grund af min vægt

 ?? ??
 ?? PRIVATFOTO ?? Vendepunkt
Louisa Bak nyder at dyrke forskellig­e former for kampsport.
PRIVATFOTO Vendepunkt Louisa Bak nyder at dyrke forskellig­e former for kampsport.
 ?? PRIVATFOTO ?? Det kan ses på Louisas krop, at hun har tabt en del kilo.
PRIVATFOTO Det kan ses på Louisas krop, at hun har tabt en del kilo.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark