BÅDEJERE SKRIDER FRA REGNINGEN
FLYDER PÅ DANSKE STRANDE: Der mangler et register med id på både i Danmark, hvilket betyder, at ejere alt for let kan smide deres både og sende regningen videre, lyder kritikken
Få meter ude i havet ved en strand nord for Grenå ligger en rød træbåd. Eller rettere skroget fra det, der engang var en sejldygtig båd.
På stranden i sommerhusbyen Bønnerup lidt længere nordpå ligger endnu en båd og rådner op. I mange lystbådehavne sker det samme.
Ejerne er for længst over alle bjerge, og regningen for at få hevet både på land og skrottet lader de danske lystbådehavne og skatteborgere stå med.
Stort problem
Båden ved Bønnerup Strand lå indtil forrige søndag i den lokale havn, fortæller Lars Mohr Christensen, der er driftsansvarlig på Bønnerup og Grenå Havn.
Men en regning på 40.000 kroner fik ejeren – en ung mand – til at sejle båden ud af havnen og dumpe den på stranden få kilometer derfra.
– Vi havde sagt til ham, at han skulle fjerne båden, ellers ville vi fjerne den for ham, og det koster penge. Fordi det er en gammel båd, skal vi have en kran til at bjærge den, og den skal destrueres og sendes på en losseplads. Det koster 1000 kroner pr. ton. Det advarede vi ham om flere gange med 14 dages mellemrum, som vi skal.
– Dagen før vi når til den dato, hvor vi agter at udføre det, vælger han så ved hjælp af nogle lokale at trække båden ud af havnen. På den måde undgår han udgifterne til destruktionen, som var kommet oven i hans gæld, fortæller Lars Mohr Christensen.
Dyr fornøjelse
Den historie er blot en af mange, som er endt med at blive en dyr fornøjelse for havnen, forklarer Lars Mohr Christensen:
– Problemet er, at der er nogle, som bare efterlader en båd, og der er nogle, som pludselig kommer i nød og ikke har råd til at betale. Sådan en båd skylder jo så mere og mere, og det kan godt være, at vi ikke har udgifter til den, men den optager jo en plads, hvor man kunne have haft en indtægt.
Det ender derfor ofte med, at havnen selv må bjærge bådene.
– Mange af de her både er jo nogle vrag, så de bliver tit glemt af ejerne, som så begynder at få rykkere fra inkasso, og så hører man pludselig ikke fra dem længere.
– Det problem tror jeg ikke kun, at vi står med. Det sker i alle danske lystbådehavne, siger Lars Mohr Christensen.
Mangler fælles register
De massive udfordringer med herreløse både er langt fra kun tilfældet i Norddjurs Kommune. Over hele landet oplever lystbådehavne, at folk dumper deres både, opsiger forsikringen eller erklærer sig konkurs.
– Det kan også handle om, at folk bare ikke har råd til at have deres både, men det primære problem er, at vi har svært ved at finde ejeren af de her både, og det er en konsekvens af, at vi ikke har et register, hvor man kan slå op, hvem der ejer bådene. Derfor skal havnen selv ud og lege detektiver, og det kan man bruge rigtig mange ressourcer på, forklarer Jes
Mange af de her både er jo nogle vrag, så de bliver tit glemt af ejerne
per Højenvang, direktør for FLID, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.
Han mener, at et id- register over både vil gøre det markant sværere at stikke af fra regningen i Danmark. Det er nemlig en dyr fornøjelse at skulle bjærge bådene, konstaterer Jesper Højenvang:
– Der er jo desværre ikke tale om enkeltstående sager. Vi har en del eksempler på havne, der er kommet i klemme, fordi både synker og ligger på bunden, hvor det så viser sig, at ejeren ikke har penge til selv at bjærge den, og at der ikke er forsikring på den. Det kan snildt koste havnen mellem 140.000- 200.000 kroner.
I Veddeliv Strande Bådelaug ved Roskilde Fjord ligger der eksempelvis flere både uden ejermand, oplyser de på deres hjemmeside.
Sjællandske medier har ligeledes beskrevet, hvordan ti herreløse både skaber problemer i Nykøbing Havn.
Sidste år endte en herreløs båd ved stranden i Gjerrild ifølge TV 2 Østjylland med at koste skatteborgere i Norddjurs Kommune 10.000 kroner.
Problemet er, at der er nogle, som bare efterlader en båd