Ekstra Bladet

KUNSTIGT ÅNDEDRÆT

Under pres PÅ STREGEN: Fremad Amager har betalt skattegæld på 2,8 mio. kr. – nu skal der skaffes 25-30 mio. kr. for at køre forretning­en videre til sommeren 2024

- MADS GLENN WEHLAST

Fremad Amager var truet på livet.

Nu er første skridt taget til at få ryddet op i den enorme rodebutik på Amager.

Klubben har for en periode fået kunstigt åndedræt ved at betale en stor skattegæld.

Fremad Amager havde en skattegæld på 2,8 mio. kr., som skulle indbetales senest 8. maj.

– Det fulde beløb blev mandag indbetalt. Den sag er ude af verden nu, oplyser Carsten Boldt, der er direktør i energisels­kabet Velkommen og VP- marketing i Fremad Amager.

Derved får Fremad Amager lov at køre videre. I hvert fald indtil videre, men det bliver stadig med kniven for struben.

For revisionen har i det netop afsluttede årsregnska­b i skarpe vendinger krævet, at der tilføres et beløb i niveauet 25- 30 mio. kr., hvis forretning­en skal køre videre frem til udgangen af sæsonen 2023/ 24.

Som det hedder meget præcist i årsrapport­en: ’ For at selskabet skal kunne fortsætte driften til udgangen af sæsonen 2023/ 2024, er det et krav, at der tilføres likviditet i niveauet 25- 30 mio. kr. som ansvarlig lånekapita­l eller som en kapitaltil­førsel. Beløb er opgjort før eventuelle transferak­tiviteter’.

Udsalg

Sagt med andre ord skal sportsdire­ktør Jacob ’ Gaxe’ Gregersen ud at sælge ud af spillertru­ppen i forsøget på at skaffe de første millioner, så kapitaltil­førslen bliver mindre.

Fremad Amager kom ud af det seneste regnskabså­r med et minus på 20,4 mio. kr .

På den måde er fremtiden slet ikke sikret for Fremad Amager endnu.

Sportsligt er klubben på katastrofe­kurs, fordi de er på vej i 2. division. Der er hele ni point til overlevels­e, og med kun fem runder tilbage ser det mere end sort ud for Fremad Amager.

Den kritiske sportslige situation, som betyder langt færre indtægter ved nedrykning, har ført til opsigelse af fem medarbejde­re og en nedskæring, som gearer forretning­en til et langt lavere sportsligt koncept på tredje klasse.

Fremad Amager har udviklet sig til lidt af en kaosklub med skiftende ejere de senere år. Et russisk ejerskab startede med at køre klubben mod afgrunden. Siden kom to amerikaner­ne ind. De fik groft sagt klubben for én krone uden at udrette noget som helst i den periode, hvor de ejede den.

Reddet for et år siden

For ét år siden reddede folkene bag det kontrovers­ielle energisels­kab Velkommen A/ S Fremad Amager fra konkurs, da de købte sig ind i klubben.

Siden har en omfattende oprydning været i gang.

Men de nuværende ejere vil tilsynelad­ende ikke komme med alle millionern­e alene.

For nylig gjorde en af ejerne, Lars Hein, det klart i en pressemedd­elelse, at klubben gerne ser nye investorer tilknyttet projektet i Fremad Amager.

Det sker helt naturligt i en erkendelse af, at der i de kommende år skal bruges mange millioner kroner for at rette forretning­en op på Amager.

Fremad Amager var senest i Superligae­n tilbage i sæsonen 1994/ 95.

Med udsigterne til en plads i landets tredjebeds­te fodboldræk­ke er vejen lang tilbage til toppen af dansk fodbold for traditions­klubben.

Det fulde beløb blev mandag indbetalt. Den sag er ude af verden nu

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Fremad Amager er sluppet af med skattegæld­en, men der skal skaffes yderligere 25-30 mio. kr., hvis klubben skal overleve til sæsonen 2023/24.
FOTO: LARS POULSEN Fremad Amager er sluppet af med skattegæld­en, men der skal skaffes yderligere 25-30 mio. kr., hvis klubben skal overleve til sæsonen 2023/24.
 ?? FOTO: MADS NISSEN ?? De mange Fremad Amager- fans må nok indstille sig på fodbold på tredje klasse i næste sæson. Klubben er på vej mod nedrykning.
FOTO: MADS NISSEN De mange Fremad Amager- fans må nok indstille sig på fodbold på tredje klasse i næste sæson. Klubben er på vej mod nedrykning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark