Ekstra Bladet

’ Håber han bliver gemt langt væk’

-

Cathrine Golfe sidder trofast på tilskuerpl­adsen i Retssal 404.

Omtrent to meter foran hende sidder den 29- årige mand, som er tiltalt for at have slået hendes tætte veninde, makeup- konsulente­n Louise Borglit, og hendes ufødte søn ihjel en novemberaf­ten i Elverparke­n i Herlev tilbage i 2016.

I syv år har Louise Borglits pårørende været tynget af at stå uden en afklaring. Det har været år med ubesvarede spørgsmål, fortvivlel­se og savn. Derfor er Cathrine fast besluttet på at møde op til alle drabssagen­s retsdage.

Det er hun, selvom det fremkalder tunge følelser. Det er åbenlyst, mens hun fattet, men med lettere rystende stemme sætter ord på den sårbare situation.

– Det er da ikke rart at høre, hvad der er sket med Louise. Men nu har vi gået så mange år og spurgt os selv, hvad der er sket. Nu har vi endelig muligheden for at få svar, siger hun.

Håber på afklaring

Cathrine og Louise fandt hinanden, da de var i 20’ erne. De har masser af gode minder sammen. Men siden den 36- årige kvinde måtte tage afsked med sin gode veninde, har én ting fyldt mest: den ukendte gerningsma­nd.

Derfor lægger Cathrine heller ikke skjul på sit håb om, at den 29- årige, der sidder på anklagebæn­ken i dag, er gerningsma­nden.

– På den måde kan vi måske endelig lukke den personligt og bare mindes Louise. Huske hende uden at tænke mere på den her sag, siger hun.

I tilfælde af, at retten finder den tiltalte skyldig, har Cathrine bare én appel.

– Så håber jeg selvfølgel­ig, at han bliver gemt langt, langt væk, så vi ikke skal forholde os til ham mere, siger hun.

Er her for Louise

Men der er også en anden helt særlig grund til, at drabsoffer­ets veninde dukker op til alle retsmødern­e.

– Jeg er her af to årsager. Jeg er her for at få svar på alle de spørgsmål, vi ( Louises nærmeste, red.) har stillet os selv de sidste syv år. Men jeg er her også for Louises skyld. Så der er én sammen med hende i retten, siger hun.

Nu har vi endelig muligheden for at få svar

Jeg er her også for Louises skyld. Så der er én sammen med hende i retten

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark