Ekstra Bladet

DE FEDE ÅL VIDSTE BESKED

- Asger Juhl

FAGBOSSERN­E vrider og snor sig som fede ål på stegepande­n for at undgå at indrømme den pinlige sandhed: De har kendt til Lizettes gramserier i årevis uden at gøre noget ved dem.

Det er underholde­nde og tragisk at følge med i for tiden.

Ekstra Bladet og Berlingske kunne i sidste uge afsløre, at Danmarks mest magtfulde fagforenin­gschef, Lizette Risgaard, i årevis har raget på og befølt mænd – som oftest på røven. I flere tilfælde har der været tale om ansatte i FH.

NU HAR Lizette forladt skibet, og rorpinden er midlertidi­gt overtaget af fungerende FH- formand Morten Skov Christians­en. Han er en af de tykke ål, der spjætter.

Man får indtryk af, at han mest af alt beklager, at skandalen er blevet opdaget – ikke at den har fundet sted. Det viser følgende eksempel:

Da afsløringe­n om Lizettes adfærd for alvor slog igennem fredag morgen, gik der ikke mange timer, før Morten Skov Christians­en trådte ud foran en horde af journalist­er og udtalte, at han ikke personligt kendte til nogen konkrete sager, hvor Lizette skulle have gramset.

DEN HISTORIE holdt han fast i. I et par dage. To dage senere fortalte han nemlig til DR, at han og den øvrige ledelse alligevel havde kendskab til en såkaldt ’ episode’.

Hov! Så var det første, han sagde, jo løgn. Og hele ledelsen kendte angiveligt til, at formanden for butikken gramsede.

Gramse- sagen blev efterfølge­nde lagt ned, fordi medarbejde­ren ikke havde følt sig krænket. Det ændrer jo bare ikke på, at Lizette rørte og ragede – og at alle i toppen vidste det uden at få det stoppet eller få undersøgt omfanget.

BAG DE LUKKEDE døre i FH- toppen må mantraet have været: Hvis Lizettes gramserier ikke bliver opdaget, så findes de ikke. Hokuspokus.

Der er i øvrigt andre eksempler på, at ledende medarbejde­re i FH har kendt til formandens håndspålæg­gelser uden at reagere. Det skriver Ekstra Bladet og Berlingske i en afslørende artikel i dag.

– Problemern­e er konsekvent blevet fejet ind under gulvtæppet, fortæller en af de anonyme kilder til vores journalist­er.

ARBEJDERBE­VÆGELSEN har historisk set været en nødvendig modvægt til industrima­gnater og finansfyrs­ter, der udøvede deres magt i lukkede og hemmelige rum. Sagerne viser, at fagbevægel­sens magtfulde top har gjort akkurat det samme.

Hov! Så var det første, han sagde, jo løgn

 ?? FOTO: EMIL NICOLAI HELMS/ RITZAU SCANPIX ?? Rorpinden i FH er midlertidi­gt overtaget af fungerende formand Morten Skov Christians­en.
FOTO: EMIL NICOLAI HELMS/ RITZAU SCANPIX Rorpinden i FH er midlertidi­gt overtaget af fungerende formand Morten Skov Christians­en.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark