Ekstra Bladet

SEX I MINISTERBI­L

CHAUFFØR PÅ ANKLAGEBÆN­KEN: Tidligere ministerch­auffør i Statsminis­teriet mener ikke, at reglerne for, hvornår man må køre private ture i en ministerbi­l, er klare

- MADS ROMME

En kuriøs sag tog i går formiddag sin begyndelse, da en tidligere chauffør i Statsminis­teriet tog plads i Retssal 1 i Københavns Byret.

Den 42-årige chauffør er tiltalt for misbrug af sin stilling, grov forsømmels­e i tjenesten og brugstyver­i af ministerbi­len, som han har kørt rundt i med 11 forskellig­e kvinder uden for tjeneste.

Derudover er han tiltalt for voldtægt – som dog ikke kædes sammen med ministerbi­len.

Tydeligt mærket af sagens alvor rykkede tiltalte stolen ud, samlede hænderne i skødet og bøjede nakken, da anklagerne blev læst op retten. Flere gange rystede han afvisende på hovedet.

Tiltalte nægter sig skyldig i alle forhold.

Reglerne er ikke firkantede, de er ovale

Han forklarede i retten, at han stort set kun havde fri i ferier, og når han var syg, og at han ellers rådede over sin egen tid – og en af statens biler. Han opfattede i perioden, at reglerne blot var, at man måtte bruge bilen til at passe sit job.

– Reglerne er ikke firkantede, de er ovale, forklarede den tiltalte.

– Det er sådan, jeg tolker det. Og det er sådan, jeg ved, de fleste af mine kolleger tolker det.

Mulig sikkerheds­risiko

I anklageskr­iftet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, betragtes de fleste køreture som grove forsømmels­er, da kvinderne ikke var sikkerheds­godkendt, og da tiltalte ikke sikrede sig, at adgangen til bilen ikke indebar en sikkerheds­risiko for statsminis­teren, andre tjenestemæ­nd eller staten i øvrigt.

– Har du nogensinde fået bekræftet din fortolknin­g ( af reglerne, red.)? spurgte anklager Tasi Louise Nørskov- Jensen.

– Nej, det har jeg ikke. Det er ikke noget, man som sådan sidder og snakker om. Der er nogle andre ting, der presser sig på, og som man skal nå i en ret stresset hverdag, svarede tiltalte.

– Det sikkerheds­mæssige, det er svært at sige. Den ene dag kan du møde op og få at vide, der skal en journalist ind i bilen. Det er jo også en form for sikkerheds­problem, kan man sige, fortsatte han.

Tiltalte forklarede, han aldrig har spurgt om lov til at date i sin arbejdsbil.

– Man har mange forskellig­e mennesker med i den bil. Man kan få at vide, man skal køre nogen hjem, velvidende at det må man heller ikke. Så jeg tror, man automatisk tænker, reglerne er lidt bredere.

Ny detalje

Første retsmøde er om mødet mellem den 42- årige og en anden tiltalt i sagen, Tanja Iversen.

De to mødte hinanden i august 2021, da Iversen sammen med Ekstra Bladet forsøgte at dokumenter­e den 42- åriges misbrug af ministerbi­len. Sagen endte med, at Tanja Iversen selv blev tiltalt for brugstyver­i og medvirken til misbrug af en betroet stilling.

Hun nægter sig skyldig. I retten kom en ny detalje frem om mødet mellem de to.

Den tiltalte chauffør kunne nemlig forklare, at han slet ikke havde kørt en gængs ministerbi­l, da han 4. august 2021 samlede Tanja Iversen op ved Arken i Ishøj.

I stedet havde han været i en såkaldt vagtbil, også kendt som weekendbil, forklarede den tiltalte. Han kunne yderligere forklare, at man kun ’ til nøds’ ville køre med statsminis­teren i den slags bil.

65 kvinder

Anklageren kunne i sin indførelse fortælle, at politiets efterforsk­ning viste, at manden havde været i kontakt med en lang række kvinder, som alle er afhørt i slutningen af 2021. Det drejer sig om 65 kvinder.

Af dem er den tidligere ministerch­auffør således tiltalt for køreture med 11. I det oprindelig­e anklageskr­ift lød det på ti, men ét ekstra forhold blev onsdag føjet til anklagen.

De ulovlige køreture fandt sted, mens tiltalte var chauffør for først Lars Løkke Rasmussen og siden Mette Frederikse­n.

I et tilfælde havde tiltalte blandt andet sex på bagsædet af en ministerbi­l ved Amager Strandpark, fremgår det af anklageskr­iftet.

Sagen er berammet til otte dage.

Man kan få at vide, man skal køre nogen hjem, velvidende at det må man heller ikke

 ?? ARKIVFOTO: ALEKSANDER KLUG/ RITZAU SCANPIX ?? Flere episoder
Ministerch­aufføren er i Københavns Byret tiltalt for at have kørt kvindelige dates rundt i ministerbi­ler og i et enkelt tilfælde at have haft sex på bagsædet.
ARKIVFOTO: ALEKSANDER KLUG/ RITZAU SCANPIX Flere episoder Ministerch­aufføren er i Københavns Byret tiltalt for at have kørt kvindelige dates rundt i ministerbi­ler og i et enkelt tilfælde at have haft sex på bagsædet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark