Ekstra Bladet

SÆLGER STOR PROFIL

SKRIDT OP: Hvidovres Fredrik Carlsen, skifter til Silkeborg

- MADS GLENN WEHLAST

En af de mest markante profiler i 1. division skal med sikkerhed spille i Superligae­n i den kommende sæson.

Det kunne godt være sket med hans nuværende klub, Hvidovre, men nu vælger den 21- årige midtbanepr­ofil Fredrik Carlsen den sikre løsning og skifter til Silkeborg, oplyste klubben onsdag.

Som Ekstra Bladet forstår det, er der tale om en større handel i forhold til, hvor meget Silkeborg normalt betaler for sine spillere.

Der er tale om et beløb i niveauet 2,5 mio. kr., som midtjydern­e slipper til Hvidovre for midtbanesp­illeren.

Og det er for Hvidovre en stor handel for en spiller, der stod med kontraktud­løb om ét år uden udsigt til en forlængels­e.

Længe i kiggerten

Sidste sommer betalte Silkeborg i omegnen af to mio. kr. for Tonni Adamsen i Helsingør, så midtjydern­e er begyndt at betale lidt mere for spillerne, efter at pengekasse­n er blevet fyldt op oven på europæisk gruppespil og store spillersal­g.

Fredrik Carlsen har længe været i søgelyset hos Silkeborg. Så sent som i januar forsøgte midtjydern­e at kapre midtbanesp­illeren i Hvidovre. Men ved den lejlighed blev de totalt afvist, fordi Hvidovre havde brug for ham i jagten på oprykning til Superligae­n.

Den oprykning skal Fredrik Carlsen nu være med til at sikre i de sidste fem kampe, hvor Hvidovre har et forspring på hele syv point og en langt bedre målscore til Sønderjysk­E.

Fredrik Carlsen kan blive en erstatning for Mark

Brink, der har været en markant profil i Silkeborg siden skiftet fra Esbjerg i starten af 2020.

Fredrik Carlsen tiltræder i Silkeborg, når sæsonen er slut. Derved skal han lige hjælpe Hvidovre op i Superligae­n, så parterne kan mødes i næste sæson i landets fornemste række.

 ?? FOTO: CLAUS FISKER/ RITZAU SCANPIX ?? Mod toppen
Hvidovre er godt i gang med at spille sig i Superligae­n. Men klubben skal finde en erstatning for Fredrik Carlsen, der efter sæsonen skifter til Silkeborg.
FOTO: CLAUS FISKER/ RITZAU SCANPIX Mod toppen Hvidovre er godt i gang med at spille sig i Superligae­n. Men klubben skal finde en erstatning for Fredrik Carlsen, der efter sæsonen skifter til Silkeborg.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark