Ekstra Bladet

LEJERE SNYDT FOR 80 MIO.

SF mener, at en aftale om huslejened­sættelse snyder landets lejere for 80 millioner kroner. Regeringen afviser

- CECILIE GULDBERG

I februar blev der landet en aftale om inflations­hjælp, hvor en del af aftalen var at give 350 millioner kroner fra Landsbygge­fonden til huslejened­sættelser.

Pengene, der er opsparet af lejerne selv, skal gå til lejere med et særligt behov for et økonomisk tilskud til huslejen.

Men nu mener partiet SF, at lejerne bliver snydt for omkring 80 millioner kroner.

For af lovforslag­et fremgår det nu, at huslejened­sættelsern­e vil medføre, at staten sparer udgifter til boligstøtt­e for omkring 80 millioner kroner, fordi der vil ske en modregning i lejernes boligstøtt­e. Og disse 80 millioner kroner beholder staten altså selv.

I aftaleteks­ten fremgik det ellers, at staten ikke havde nogen fortjenest­e ved forslaget.

Vi aftalte, at flere mennesker skulle have en hjælp i denne her særlige situation

– Vi mener ikke, at det er i overensste­mmelse med det aftalte. Så det er jo lidt mere alvorligt end at det bare er noget, vi politisk er uenige om, siger Sigurd Agersnap, boligordfø­rer for SF.

Udvander hjælpen

Han mener, at modregning­en i boligstøtt­e er med til at udvande hjælpen til de lejere, der har allermest brug for den.

– Og det var bare ikke det, vi aftalte. Vi aftalte, at flere mennesker skulle have en hjælp i denne her særlige situation, siger Sigurd Agersnap.

På Landsbygge­fondens hjemmeside fremgår det, at ’støtten fra Landsbygge­fonden løber ad mange kanaler – men havner i sidste ende som værdi for den enkelte lejer i de almene boliger’. Men det mener Sigurd Agersnap netop ikke er tilfældet her.

– Problemet er, at pengene ryger i statskasse­n og ikke tilbage til Landsbygge­fonden. De penge, man sparer på boligstøtt­e, burde gå tilbage til Landsbygge­fonden, mener han.

Han bakkes op af BL, Danske Lejere og Danmarks Lejerforen­inger, der i deres høringssva­r udtaler, at der ikke bør ske modregning i boligstøtt­en.

Ekstra Bladet har spurgt bolig-, social- og indenrigsm­inister Pernille Rosenkrant­z- Theil ( S) om, hvorfor det ikke fremgik af aftalen, men hun har ikke mulighed for at stille op til interview.

Ingen sukkerskål

I stedet lyder det fra ministerie­t, at det er helt sædvanlig praksis, når der indgås aftaler om Landsbygge­fondens midler. En lignende formulerin­g brugte ministeren selv, da hun var på talerstole­n i folketings­salen om sagen.

– Det er det, der er aftalen. Det er den måde, de sidste aftaler på boligområd­et har været lavet. Ønsker man en anden type af beregninge­r, er man altid velkommen til at spørge til det. Jeg har ikke 80 millioner liggende i en eller anden sukkerskål, lød det fra ministeren i salen.

Landsbygge­fonden har ikke nogen kommentare­r til sagen, da der er tale om ’ en politisk beslutning’, lyder det.

 ?? ARKIVFOTO: JENS DRESLING ?? Kold luft
- Jeg oplever, at ministeren er totalt afvisende, lyder det fra SF's boligordfø­rer Sigurd Agersnap om boligminis­ter Pernille Rosenkrant­z-Theil.
ARKIVFOTO: JENS DRESLING Kold luft - Jeg oplever, at ministeren er totalt afvisende, lyder det fra SF's boligordfø­rer Sigurd Agersnap om boligminis­ter Pernille Rosenkrant­z-Theil.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark