Ekstra Bladet

’ DET ER SUPER ÆRGERLIGT’

Ekstra Bladet har spurgt en række danskere om, hvad de synes om, at i går var den sidste store bededag nogensinde

- CHARLOTTE BECH MATHIESEN

I går var det sidste gang, at danskerne kunne holde fri på den over 300 gamle helligdag; Store bededag.

SVM- regeringen og De Radikale valgte nemlig at afskaffe bededagen 28. februar i år, på trods af at forslaget mødte stor modstand blandt danskerne og i fagbevægel­sen.

Ekstra Bladet tog derfor i går på Bakken for at spørge danskerne, hvordan de egentlig har det med, at det er den sidste bededag nogensinde.

Jim Jørgensen: ’ Tænk jer om’

– Hvordan har du det med, at du skal arbejde på den her dag næste år, nu det her jo er den sidste bededag?

– Jeg er uddannet kok, så jeg har været vant til at arbejde på store bededag førhen. Men de sidste par år har jeg haft fri. Det er lidt træls, og det er lidt ærgerligt, fordi det er en god lang weekend man kan få.

– Så det er super ærgerligt.

– Men er det ikke fint nok, altså du får lidt flere penge, og staten får penge til det her fine forsvarsfo­rlig. Det er vel en win-win?

– Det ved jeg ikke. Måske er det, måske er det ikke. De er bagud med pengene, og det går så udover mig nu, så jeg mister en fridag. Så det ved jeg ikke om det er. Jeg kunne godt tænke mig den ekstra fridag.

– Har du en besked til regeringen, som jo har valgt at afskaffe den her fridag?

– Tænk jer ekstra om en anden gang. Det her går ud over rigtig mange mennesker, som godt kunne bruge en ekstra fridag.

Maja Ferozi: ’ Penge er ikke alt’

– Hvordan har du det med, at store bededag er afskaffet? – Jeg synes, det er ærgeligt. Jeg har det rimelig stramt med, at regeringen går ind og bestemmer på den måde. Og så synes jeg, at det er ærgeligt, at der går endnu en dag væk fra familie tid.

– Men er det ikke fint at folk får lidt ekstra penge, og staten får penge til forsvarsfo­rliget? Det er da en win-win ikke?

– Ej, det synes jeg ikke. Penge er ikke alt. Jeg synes tid vægter højere end penge.

– Hvis du kunne sige noget til regeringen angående afskaffels­en af store bededag, hvad ville det så være?

– Jeg synes, at det er dårlig stil, at man ikke lytter mere på, hvad dansker synes. Og at man bare trumfer sådan en beslutning igennem.

Torben Træsko: ’En rigtig dårlig ide’

– Det er den sidste store bededag. Er du ude og fejre det? – Nej, nu er jeg teltholder herude, men vi må jo se, hvor mange der kommer. Vi glæder os. Men jeg tror ikke, det bliver den sidste. Lad os nu se.

– Hvad bygger du det på? – Fordi jeg tror, der er rigtig mange ting, der kan forandre sig i samfundet, og mange der gerne vil, og det vil vi også, have store bededag.

– Hvad synes du om, at de afskaffer store bededag?

– Jamen det er jo en rigtig dårlig ide for os herude, som lever af, at der kommer mennesker herud. Det plejer at være en kæmpe kæmpe dag.

– Hvis du kunne sige noget til regeringen, hvad ville du så sige?

– I skal komme op og se Cirkus Revyen, vi har et stort show med dem fra på mandag af, slutter Torben Træsko af.

Finn Holm: ’ Det er dejligt’

Det er dog ikke alle danskere, der synes afskaffels­en af store bededag er en dårlig ide. Finn Holm synes nemlig, at det er dejligt, fortæller han til Ekstra Bladet.

– Jamen fint nok til mig. Det synes, jeg er dejligt.

– Der er jo mange, der er sure over det. Hvorfor er du glad for det?

– Jamen det er nok alle de arbejdsløs­e.

– Det er alle de arbejdsløs­e..?

– Ja, fordi alle dem der er utilfredse, det er dem, der ikke har noget arbejde. Vi andre, som har arbejdet i 50 år, vi er ikke utilfredse med det.

– Men jeg kan jo se, at du står og hygger dig. Er du slet ikke ked af, at du ikke kan det næste år?

– Næh. Det er første gang i 52 år, at jeg har holdt fri på store bededag.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Sidste bededag
Fagbevægel­sens Hovedorgan­isation holdt 23. februar en stor demonstrat­ion mod afskaffels­en af store bededag. Men helligdage­n overlevede altså ikke.
FOTO: JENS DRESLING Sidste bededag Fagbevægel­sens Hovedorgan­isation holdt 23. februar en stor demonstrat­ion mod afskaffels­en af store bededag. Men helligdage­n overlevede altså ikke.
 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ??
FOTO: JONATHAN DAMSLUND
 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ??
FOTO: JONATHAN DAMSLUND
 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ??
FOTO: JONATHAN DAMSLUND
 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ??
FOTO: JONATHAN DAMSLUND

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark