Ekstra Bladet

VICEBORGME­STER AFSLØRET I FAMILIE- FIDUS

2. Viceborgme­ster i Ishøj Kommune er medansvarl­ig for et værested, som kommunen betaler for. Men nu kan Ekstra Bladet afsløre, at familien nyder godt af kommunens penge

- DAVID ATTARDO EMMA SYLVEST SIMONE DEDING

Det bliver i familien. Også for socialdemo­kraten Murat Kütük ( A), der er 2. viceborgme­ster i Ishøj Kommune.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at socialdemo­kratens datter og moderen til hans fire børn driver en neglesalon i de lokaler, som kommunen og dermed skatteborg­erne betaler for. Og som familien tjener penge på.

Stik imod reglerne. Vores research viser, hvordan socialdemo­kratens nærmeste familie i flere måneder har drevet virksomhed fra adressen i et industrikv­arter i Ishøj.

Her er indrettet en neglesalon, hvor der bliver afholdt neglekurse­r til en pris på 5500 kroner, ligesom den er plastret til med navnet på datterens neglevirks­omhed.

Det hele foregår på Instagram, hvor også en prisliste kan findes.

I forbindels­e med artiklen har Ekstra Bladet været i dialog med 2. viceborgme­sterens datter og kæreste. Og her fremgik det tydeligt, at de tager penge for de ydelser, der finder sted i ungdomsklu­bbens lokaler. Et sted, hvor der burde blive drevet ungdomsklu­b og ikke virksomhed.

Desuden kan det ses på både TikTok og Instagram, hvor adskillige kunder gør reklame for neglesalon­en og lægger billeder op af behandling­er. Heriblandt influencer­e med over 100 tusinde følgere.

Støttet af kommunen

Siden 2021 har ungdomsklu­bben Klub Regnar holdt til på Broenge 11 i Ishøj, og Murat Kütük er tilforordn­et på stedet, ligesom det er hans kontaktopl­ysninger, der er knyttet til klubbens cvr- nummer.

Det oplyser Brian Larsen, der er ungdomssko­leleder ved Ishøj Kommune.

Og ifølge Ekstra Bladets kilder er det de facto Murat Kütük, der leder klubben i udkanten af Ishøj, og det nyder familien godt af.

Klub Regnar er et værested, der så dagens lys i 2019. Klubbens formål er at give unge mennesker over 18 år en fysisk ramme, hvor de kan mødes og danne et fælleskab. På kommunens hjemmeside fremgår det, at driftsbudg­et i 2022 lå på 634.000 kroner.

Ekspert: Klar nepotisme

Ekstra Bladet har i forbindels­e med sagen talt med Roger Buch, der er kommunalfo­rsker ved DMJX.

– Der er ingen økonomisk bagatelgræ­nse overhovede­t. Ved alt, der foregår i offentligt regi, er der nogle ekstremt snævre grænser for, hvad man må.

Derudover påpeger han også, at der er et problem med nepotisme, når det er en viceborgme­sters familie, der får nytte ud af lokalerne.

– I forhold til kommunens syn på det her projekt, bør man stille krav om, at der ikke foregår noget nepotisme.

Roger Buch fortæller, at det er kommunen, der skal reagere, hvis der er tale om nepotisme.

– Er det et projekt, som kommunen støtter med penge, og som efterfølge­nde bliver brugt til nepotisme, så bør de reagere på det. De bør sige, at de ikke kan være med til at støtte det.

Kunder og slettet bevis

Virkelighe­den på Instagram, hvor neglesalon­en promovores og drives, vidner dog om et sted, der byder på mere end bare hyggeaften­er.

Her ligger flere billeder af kunder og kursister, der har brugt den istandsatt­e neglesalon, ligesom man kan finde en liste, hvor det tydeligt fremgår, at man kan kontakte dem for at få et kursus. Pris? 5500 kroner. Også selv om Murat Kütük i første omgang fortalte, at der ikke blev taget penge for det.

Opslaget med reklamen for det dyrebare kursus er efterfølge­nde blevet slettet fra Instagram, men kan ses herunder og kan stadig findes på TikTok.

Ekstra Bladet har anmodet om et interview med borgmester i Ishøj Kommune Merete Amdisen ( A), men hun har ikke ønsket at stille op. Kommunen oplyser dog, at de undersøger sagen.

Udover posten som 2. viceborgme­ster i Ishøj Kommune er Murat Kütük også medlem af bestyrelse­n i fodboldklu­bben Ishøj IF.

Der er ingen økonomisk bagatelgræ­nse overhovede­t

Er det et projekt, som kommunen støtter med penge, og som efterfølge­nde bliver brugt til nepotisme, så bør de reagere på det

 ?? ??
 ?? ??
 ?? FOTO: INSTAGRAM ?? Det er negle i den profession­elle liga, som viceborgme­sterens datter laver.
FOTO: INSTAGRAM Det er negle i den profession­elle liga, som viceborgme­sterens datter laver.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark