Ekstra Bladet

’ Hun laver negle derhjemme’

-

I forbindels­e med byrådsmøde­t 2. maj 2023 fangede Ekstra Bladet Murat Kütük.

Og i første omgang afviste han blankt, at der bliver drevet virksomhed i lokalerne.

– Hun driver ikke negleklini­k. Det hun gør, det er, at hun giver kurser til en masse unge mennesker, der har lyst til at lære lidt om negle.

– Men hun laver jo også negle på folk der?

– Hun laver negle derhjemme, og så hjælper hun andre unge piger med kosmetik.

– Men det koster jo 5000 kroner for sådan et kursus, så hun driver vel en virksomhed?

– En virksomhed? Nej? Ikke mig bekendt.

– Hvad kalder du det så?

– Hun har sin negleklini­k derhjemme, det er det eneste, jeg kan udtale mig om.

– Men vi kan jo se, at negleklini­kken ligger på samme adresse som Klub Regnar.

– Der er ikke nogen negleklini­k der.

– Der er heller ikke noget neglekursu­ssted?

– Øhh, jeg ved i hvert fald, at pigerne laver negle på hinanden derovre.

– Bor din datter på Klub Regnars adresse?

– Nej, hun bor ikke der, det er foreningsl­okaler.

– Men det er der, hvor vi kan se, at hun driver neglesalon fra.

– Hun driver ikke nogen neglesalon, det er åbent for alle, alle kan få lavet neglekurse­r.

– Ja, hvis du betaler 5000 kroner for det.

– Nej, du skal ikke betale noi get.

– Det har vi dokumentat­ion på, at man skal.

– Det må du spørge hende om.

Dagen efter byrådsmøde­t talte vi igen med Murat Kütuk. Og nu erkender han pludselig, at der rent faktisk bliver taget penge for ydelserne på værestedet.

– Du kan ikke bestille en tid og få lavet negle i de lokaler, det kan ikke lade sig gøre. Jeg bruger hendes kompetence­r til at lave pædagogisk arbejde til noget hyggeaften, det kan jeg ikke se noget galt i.

– I min verden, der aktiverer man unge mennesker, og der er der åbenbart nogle der har ondt i røven over, fordi jeg er politisk aktiv.

– Vi snakker om et lille, lille bitte lokale som man i bund og grund har brugt til at skrabe nogle penge ind til foreningsl­ivet.

– Er Ekstra Bladet virkelig gået ned på det niveau? Det er pigernes eget lokale, som de bruger til hyggeaften­er, siger Murat Kütük dagen derpå.

Du kan ikke bestille en tid og få lavet negle i de lokaler

 ?? ??
 ?? ?? Sådan ser beskeden ud, hvis man vil have et neglekursu­s.
Sådan ser beskeden ud, hvis man vil have et neglekursu­s.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark