Ekstra Bladet

Det Forsker: gør jeg selv

- – Gør du selv noget for at mindske din risiko for demens? Den faglige nysgerrigh­ed holder hjernen i gang, det er privileger­et at have mulighed for det

– Ja, det gør jeg helt klart. Det er jo noget, jeg i mange år har arbejdet med til daglig, siger den 67- årige Kasper Jørgensen.

– Jeg er fysisk aktiv stort set hver dag. Jeg bor 21 kilometer fra mit job og cykler frem og tilbage. Så det er 42 kilometer på min el- cykel.

– El- cykel?

– Ja, der er ofte heftig modvind og regnvejr, så det blev jeg dødtræt af og var ved at give op. Nu kører jeg med el, men jeg kan ligge og presse den på 26-27 kilometer i timen, hvor den automatisk slår fra. Det giver sved på panden og to timer om dagen med moderat fysisk aktivitet.

– Holder du dine ører skarpe?

– Jeg skyller dem og putter lidt olie i, så der ikke er for meget ørevoks, så jeg kan høre ordentligt. Det er lidt klamt at snakke om, men ja, jeg holder dem ved lige. Og jeg ryger ikke og holder mig under ti genstande alkohol om ugen. Og jeg er ikke overvægtig eller har for højt blodtryk.

– Træner du din hjerne?

– Nej, og det tror jeg heller ikke er umagen værd, for i mit job udfordrer jeg min hjerne hver eneste dag. Jeg skal hele tiden forholde mig til og sætte mig ind i nye ting og forholde mig til nye oplysninge­r – det tror jeg er den bedste træning, jeg kan få. Den faglige nysgerrigh­ed holder hjernen i gang, det er privileger­et at have mulighed for det.

– Er det nok at løse en krydsogtvæ­rs eller en ordgåde hver dag?

– Nej, man er nødt til at udfordre sin hjerne med

nye ting, gå nye veje, gøre noget anderledes, blive konfronter­et med nye udfordring­er hver eneste dag.

– Gør du andet for at holde din hjerne skarp?

– Jeg spiller lidt skak med min søn, men han er bedre, end jeg er, så det er ikke så festligt. Men jeg spiller guitar. Det tror jeg

faktisk er godt for hjernen.

– Er du bange for at blive dement?

– Ja, det er jeg sådan set. For det er en ret forfærdeli­g sygdomstil­stand. Men jeg tror nu ikke, jeg har nogen speciel risiko. Jeg har en mor på 90 år, som ikke er dement, så jeg tror ikke, jeg har nogen arvelig risiko.

 ?? FOTO: TOMAS BERTELSEN ??
FOTO: TOMAS BERTELSEN

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark