Ekstra Bladet

’Jonas er meget forsigtig’

- KENNETH BEYER Som vi altid har gjort, har vi taget alle forbehold for at undgå, at ryttere bliver syge

I stort set sidste øjeblik måtte Jumbo- Visma ændre på holdet til Giro d’Italia. Ikke af lyst, men af nød. De to ryttere Tobias Foss og Robert Gesink er begge blevet smittet med corona og stiller derfor ikke til start i det italienske etapeløb.

’ Vi har arbejdet hårdt mod Giroen, så det er meget ærgerligt at lade de her to stærke ryttere blive hjemme. Vores ryttere træner og kører løb på det højeste niveau hver dag, så vi vil undgå sygdom, der har en negativ effekt på deres præstation­er.’

Har egne værelser

’ Som vi altid har gjort, har vi taget alle forbehold for at undgå, at ryttere bliver syge,’ skriver holdets presseansv­arlige, Thijs Roelen, i en besked til Ekstra Bladet.

Jonas Vingegaard kører ikke Giro d’Italia, men skal på onsdag i tre ugers højdetræni­ngslejr i spanske Sierra Nevada, inden han om en måned stiller til start ved Critérium du Dauphiné. Herefter venter Tour de France.

’ Jonas er også altid meget forsigtig og vil fortsætte med at være det,’ lyder det fra Jumbo- lejren.

’ Vi tester staben hver dag i etapeløb. Ryttere testes, når de har symptomer. Derudover gør vi alt for at have en god hygiejne, og alle rytterne har deres egne værelser.’

Danskerens påpasselig­hed for at undgå at blive smittet var også tydelig under den første del af ParisNice.

Han sad med stor afstand til journalist­erne på pressedage­n inden løbet, mens han som den eneste rytter bar mundbind i minutterne op til etapestart og også tog det på igen kort efter.

Til Giro d’Italia har Jumbo- Visma indkaldt Jos van Emden og Rohan Dennis som erstatning­er for de to coronaramt­e ryttere.

Løbet begynder i dag med en enkeltstar­t.

 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Den norske verdensmes­ter i enkeltstar­t misser Grand Tour- løbet.
FOTO: CLAUS BONNERUP Den norske verdensmes­ter i enkeltstar­t misser Grand Tour- løbet.
 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Jonas Vingegaard bar som den eneste mundbind.
FOTO: CLAUS BONNERUP Jonas Vingegaard bar som den eneste mundbind.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark