Ekstra Bladet

HR. HJØRRING

Den nordjyske revy har 50- års jubilæum i år – og særligt Per Pallesen har haft stor betydning for succesen

- MORTEN BUCKHØJ redaktione­n@ eb.dk

De lavede revy, som man aldrig havde oplevet det før

De såkaldte ’shorties’ gjorde den nordjyske revy til noget helt særligt

Når Hjørring Revyen har premiere 10. juni på Vendsyssel Teater, bliver det samtidig en markering af den nordjyske revys 50- års jubilæum.

Jubilæumsh­oldet består af de seneste somres faste trio, Trine Gadeberg, Preben Kristensen og Kasper Le Fevre, suppleret med Hjørring-veteranen Donald Andersen og debutanten Christiane G. Koch, og det er for 12. år i træk revyens kapelmeste­r, Henrik Baloo Andersen, der også er revydirekt­ør.

❘ april udkom en stor bog i anledning af jubilæet, som fortæller revyens historie fra 1973, hvor tekstforfa­tteren Thøger Olesen første gang kom til Hjørring med sit unge, musikalske skuespille­rhold, og til i dag.

Nyskabende

Thøger Olesen var kendt for at skrive danske tekster til dansktop- hits, og som driftig leder af blandt andet Vise Vers Huset i Tivoli. Han blev opfordret til at starte en profession­el revy i Hjørring af den gamle revyskuesp­iller Harry Andersen, der 50 år tidligere havde spillet amatørrevy i byen.

Med på Thøger Olesens første revyhold var den aldrende Karen Lykkehus i spidsen for et hold, der talte blandt andre Jesper Klein, Lykke Nielsen, Hanne Uldal, Peter Schrøder og entertaine­ren □ddie Skoller.

Revyen var på mange måder nyskabende, og stilen fortsatte efter Thøger Olesens død i 1977, hvor netop □ddie Skoller overtog direktione­n.

Skoller havde Per Pallesen med i sin næste og sidste Hjørring Revy i 1978, og netop Pallesen er siden nærmest blevet synonym med Hjørring Revyen.

Guldaldere­n

Per Pallesen blev direktør i 1979 og var det frem til 1997, kun afbrudt af tre år, hvor andre stod for revyen med katastrofa­le økonomiske konsekvens­er.

Tiden med Per Pallesen omtales som Hjørring Revyens ’guldalder’, ikke mindst de år hvor revyholdet ud over Pallesen selv bestod af Kirsten Peüliche, Lisbet Lundqvist, Arne Hansen og de to lokalt forankrede skuespille­re Birgit Conradi og Jørn Budolfsen.

De lavede revy, som man aldrig havde oplevet det før. Den stil, Per Pallesen skabte, med et hav af små visualiser­ede vittighede­r – de såkaldte ’shorties’ – gjorde den nordjyske revy til noget helt særligt.

Det var også i den periode, at ’ Mathiesen’ gjorde sit indtog på Vendelbohu­s – Per Pallesens skønne karakter med dårlige tænder og meget stærke briller, der også sidenhen blev en del af tv- succesen ’ Dansk Naturgas’ med Tommy Kenter som Fru Christoff.

 ?? ARKIVFOTO: HENNING BAGGER ?? Per Pallesen blev i 1979 direktør for revyen i Hjørring.
ARKIVFOTO: HENNING BAGGER Per Pallesen blev i 1979 direktør for revyen i Hjørring.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark