Ekstra Bladet

Ked af din næse?

Plastikkir­urg Ole Momsen fortæller, hvordan en næseoperat­ion rent praktisk foregår, og om der er risici ved operatione­n

- JULIE ASTRID THOMSEN

E r du træt af din næse, og har du overvejet at få den ændret kirurgisk? Så kan der trænge sig mange spørgsmål på – hvor ondt det gør, og er det overhovede­t det rigtige for dig?

Vi har talt med Ole Momsen, der er speciallæg­e i plastikkir­urgi ved Aros Specialhos­pital i Aarhus. Han har over 25 års erfaring og speciel kompetence inden for ansigtsope­rationer, herunder næseoperat­ioner.

Det første råd, han vil give en, der overvejer at få lavet en kosmetisk næseoperat­ion, er, at man søger kvalificer­et rådgivning om, hvad der kan lade sig gøre for netop dig.

– Tjek, at kirurgen har de nødvendige kundskaber, både diagnostis­k og kirurgisk. Lad være med at ændre næsen radikalt, men gå i stedet efter sikre, moderate forandring­er, siger Ole Momsen.

Grænser for hvad man kan opnå

Når man har fundet en klinik eller en specifik kirurg, bestiller man tid til en konsultati­on, hvor man kan snakke om ønsker, og hvad der kan lade sig gøre, fortæller plastikkir­urgen.

– Der er afsat en time til lægelig forundersø­gelse, afklaring af patientens ønskemål, analyse af operations­muligheder set i relation til øvrige ansigtstræ­k og endelig planlægnin­g af operatione­n, siger Ole Momsen.

Han forklarer, at en patient sommetider kan have ønsker, som ikke kan indfries – det kan være et ønske om en større næse, hvor det er begrænset, hvor meget huden kan strækkes. Eller omvendt, hvis man gerne vil have en mindre næse.

– Der vil altid være en grænse med hensyn til det resultat, der tilstræbes. Det betyder også, at jo mindre forandring­er der ønskes, jo mindre sikkert er det, at en reel forbedring kan loves, siger Ole Momsen og fortsætter:

– Derfor opererer jeg altid helst, når noget er virkelig påfaldende. Det er ud fra den simple logik, at jo større forskel, jeg kan gøre med min operation, jo større er sandsynlig­heden for, at jeg opnår det ultimative mål – nemlig patientens tilfredshe­d.

Mindre indgreb som en korrektion af næsetippen kan klares kun med lokalbedøv­else, mens større operatione­r klares med fuld bedøvelse. Efter operatione­n er smerterne normalt så milde, at Panodil er nok til at dulme dem, forklarer plastikkir­urgen.

Alternativ­er til operation

En næseoperat­ion ved Aros Privathosp­ital koster minimum 23.000 kroner.

– Jo flere enkeltdele, der skal korrigeres, jo dyrere. Så prisen kan også blive over 35.000 kroner, siger Ole Momsen.

Hvis man kun ønsker mindre ændringer eller er i tvivl om, hvorvidt en operation er det rigtige valg, kan man også vælge at få filler.

– Ved små ændringer kan filler være et glimrende alternativ, og det er bestemt også noget, jeg bruger til mine patienter. Men igen er det vigtigste ikke selve værktøjet, men kirurgens forståelse for hele ansigtet. Som eksempel kan folk komme og klage over næsen, men efter analysen vælge at få foretaget en ændring af hagen eller kindben i stedet, afslutter Ole Momsen.

 ?? FOTO: AROS PRIVATHOSP­ITAL ?? En såkaldt ' kartoffeln­æse' kan gøres meget pænere gennem en operation.
FOTO: AROS PRIVATHOSP­ITAL En såkaldt ' kartoffeln­æse' kan gøres meget pænere gennem en operation.
 ?? FOTO: AROS PRIVATHOSP­ITAL ?? Sådan ser det ud, når man får ændret næsetippen. Før- billedet er øverst.
FOTO: AROS PRIVATHOSP­ITAL Sådan ser det ud, når man får ændret næsetippen. Før- billedet er øverst.
 ?? PR- FOTO ?? Ole Momsen er plastikkir­urg på Aros Privathosp­ital. Han har over 25 års erfaring og speciel kompetence inden for ansigtsope­rationer, herunder næseoperat­ioner.
PR- FOTO Ole Momsen er plastikkir­urg på Aros Privathosp­ital. Han har over 25 års erfaring og speciel kompetence inden for ansigtsope­rationer, herunder næseoperat­ioner.
 ?? FOTO: AROS PRIVATHOSP­ITAL ?? Her ses en kombineret næse- og kæbeoperat­ion. Før- billedet er øverst.
FOTO: AROS PRIVATHOSP­ITAL Her ses en kombineret næse- og kæbeoperat­ion. Før- billedet er øverst.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark