Ekstra Bladet

Blodig konflikt i Nordvest: Syv år lang strid fortsætter

-

Opgøret var ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r en del af en årelang strid mellem den 26- årige og en kreds omkring ham og mænd fra NNV ( NørrebroNo­rdvest).

Og konfliktbi­lledet er særdeles mudret.

Det startede i 2016, hvor der på den ene side stod en flok unge drenge fra Nordvest- kvarteret, der dengang blev kaldt Nordvest Copenhagen, og på den anden side rockergrup­pen Mongols og en kreds af relaterede.

De bekrigede hinanden over det kriminelle marked i bydelen, og efter flere skudepisod­er, hvor den 26- årige tiltalte var en af de overlevend­e ofre, og et drab, stoppede konflikten officielt i 2017.

Men hadet mellem personerne, der var involveret dengang, er aldrig blevet skrinlagt.

Konflikt ulmer stadig

Efter Mongols blev nedlagt kort efter konflikten, fandt rockerne og deres støtter hurtigt nye gruppering­er. Nogle af dem blev Casablanca- netværket, som opererer fra Marokko og ifølge Ekstra Bladets research forsyner det danske marked med hash.

Nordvest- gruppen blev senere til gadebanden NNV, inden de sidste år nedlagde gruppering­en, da en stor luns af deres medlemmer blev en del af Hells Angels.

Den 29- åriges nuværende bandetilkn­ytning er uvist.

Derfor er der ikke tale om en bandekonfl­ikt i klassisk forstand, men et personligt opgør mellem to grupper af mænd, der fortsat ulmer, uanset hvilken bandekaske­t eller rockervest de iklæder sig.

Senest blev den 26- årige ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r offer for et knivstikke­ri i Nordvest i starten af april, som den tidligere NNV’er og nu prøvemedle­m hos Hells Angels Ali Ismail er efterlyst for at stå bag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark