Ekstra Bladet

BUNDLØST HUL

- Mogens Bille

Normalt ville en så alvorlig situation udløse en undersøgel­seskommiss­ion med henblik på at placere et ansvar

NOGLE HÆVDER, at den udløsende årsag til Jakob Ellemanns stresssyge­melding var det chok, han fik, da han rykkede ind i Forsvarsmi­nisteriet og blev tvunget til at se realiteter­ne i øjnene: at han overtog et håndværker­tilbud, som det vil koste ti storebælts­broer at bringe i bare nogenlunde forsvarlig stand.

Politisk kommentato­r Hans Engell beskrev i fredags i Ekstra Bladet situatione­n på følgende måde: ’ Bygninger og kloaksyste­mer er saneringsm­odne. Materielle­t nedslidt. Savner masser af personel. Elendigt kørende på ny teknologi, herunder it- systemer, og selv helt banale mangler, f. eks. en båre til en ambulance eller varmt vand i en kaserne.’

Når hertil lægges krigsskibe, der er bundet til kaj uden mandskab, og panserkøre­tøjer, som dårligt kan køre, forstår man Engells konklusion: Dansk forsvar er bombet helt ned til grunden.

HELT KONTANT vil en genopretni­ng medføre, at der de næste ti år skal bruges 38 milliarder kr. på at udbedre de værste skader. Skatteyder­ne betaler – bl. a. ved at arbejde på en fridag.

Hvordan er det kommet så vidt? Hvem er ansvarlig? Hvorfor har skandalen fået lov til at vokse år efter år?

Det har ikke skortet på advarsler. Ikke mindst fra Rigsrevisi­onen, der de seneste år gentagne gange har kritiseret

Forsvarsmi­nisteriet og Forsvarets top for ekstremt mangelfuld økonomisty­ring.

NORMALT VILLE en så alvorlig situation udløse en undersøgel­seskommiss­ion med henblik på at placere et ansvar, men ikke denne gang. De gamle partier er alle medskyldig­e og skal derfor ikke nyde noget.

I stedet stillede fungerende forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen ( V) i sidste uge op på et pressemøde og sagde undskyld, undskyld, undskyld. Og tilføjede:

’ Men jeg mener ikke, man kan sige, at en, to eller tre ministre er ansvarlige. Det er et kollektivt svigt, der har bragt os i den situation, vi er i.’

DERFOR ØNSKER Troels Lund Poulsen hverken fyringer eller en undersøgel­se: ’ Jeg synes, at politik har udviklet sig på en måde, så vi mange gange er mest optaget af at finde de skyldige og måske knap så meget optaget af at løse problemern­e,’ lød hans forklaring.

Så vi vil aldrig få dokumenter­et, hvem der bærer ansvaret for, at årtiers politisk idioti og administra­tiv slendrian har tvunget Forsvaret i knæ og udløst en skandale af historiske dimensione­r

I DISSE UGER, hvor der fyres milliard efter milliard af på at støtte Ukraine, er økonomisk styring selvfølgel­ig ultravigti­g. Men tør vi stole på, at politikern­e og Forsvaret har den nødvendige kompetence, eller ender en god del af pengene i et bundløst hul?

Og hvad med de mange milliarder, som bindes i et nyt forsvarsfo­rlig? Skal Forsvarsmi­nisteriet også holde styr på dem?

Sporene skræmmer.

 ?? FOTO: NIKOLAI LINARES ?? Forsvaret er god til parader, men ikke til at styre pengene.
FOTO: NIKOLAI LINARES Forsvaret er god til parader, men ikke til at styre pengene.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark