Ekstra Bladet

BIDEN HAR LAGT METTE PÅ IS

- JAMES KRISTOFFER MILES BERTIL B. FRUELUND

STRAFFEAKT­ION: Four more years i kulden? Mette Frederikse­n har ventet knap fire år på besøg i Det Hvide Hus – længst af alle moderne statsminis­tre. Nu understreg­er den amerikansk ambassade, at der fortsat ingen dato er for besøg hos den aldrende præsident Joe Biden, selvom han har inviteret

Mette Frederikse­n ( S) må trods optrædener på de bonede diplomatgu­lve stadig spejde forgæves efter en dato, hvor hun kan møde Joe Biden i Det Hvide Hus.

Senest i denne uge har statsminis­teren gjort indtryk ved siden af præsident Volodymyr Zelenskyj på det ukrainskno­rdiske topmøde i Helsinki.

Men selvom det nu fra amerikansk side over for Ekstra Bladet for første gang bekræftes, at Joe Biden har inviteret Danmarks statsminis­ter til ’ et møde’, har præsidente­n og de amerikansk­e udenrigsmy­ndigheder stadig ingen dato at annoncere.

’ Vi kan bekræfte, at præsidente­n har inviteret statsminis­teren til et møde. Vi har intet at melde ud med hensyn til detaljerne om, hvornår det møde vil finde sted,’ lyder det i en meget kort skriftlig udtalelse til Ekstra Bladet fra en talsperson ved den amerikansk­e ambassade i København.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r vækker tilbagehol­denheden fra USA irritation langt ind i regeringsk­orridorern­e.

Længst af alle

Ekstra Bladet kunne allerede i forrige uge beskrive, at Mette Frederikse­n er den statsminis­ter siden Hans Hedtoft i 1950’ erne, der har ventet allerlængs­t på et besøg i de fine saloner i Washington D. C.

Men selvom det diplomatis­ke ur tikker, vil hverken den amerikansk­e ambassade eller Statsminis­teriet uddybe, om der er konkret planlægnin­g af et besøg – eller hvor langt planerne er kommet.

Ekstra Bladet har bl. a. spurgt, om ’ et officielt visit fra statsminis­ter Mette Frederikse­n til Det Hvide Hus er under konkret planlægnin­g’, men har altså blot fået svaret, at intet kan annonceres.

Ekstra Bladet har også opfølgende spurgt, om man vil afvise, at det manglende møde hænger sammen med ridser i den diplomatis­ke fernis på det ellers solide forhold mellem Danmark og USA. Blandt andet pga. sagen om Claus Hjort Frederikse­n, der røbede kabelsamar­bejdet med NSA.

Resultat: tavshed fra ambassaden.

Ligner en straffeakt­ion

USA- analytiker og vært på podcasten ’ Only in America’ Mirco Reimer- Elster finder Mette Frederikse­ns langvarige fravær i Det Hvide Hus højst betænkelig.

– Der er ugler i mosen på allerhøjes­te plan, siger Mirco Reimer- Elster til Ekstra Bladet.

– Det er en kold besked fra ambassaden. Og den tyder ikke på en diplomatis­k høflighed. Når man normalt er tætte allierede, er det bemærkelse­sværdigt og bekymrende, at det ikke kan lade sig gøre at finde en dato, lyder det fra USA- analytiker­en.

Det er ifølge Mirco ReimerElst­er ikke så overrasken­de, at ambassaden ikke disker op med en dato. Men mere de bagvedligg­ende årsager til den lange radiotavsh­ed siden juni sidste år, hvor Mette Frederikse­n blev inviteret af Biden, der er interessan­t.

– Ambassaden har ikke en anden mulighed end at svare, hvad de gør. Men jeg køber simpelthen ikke, at det er et kalenderpr­oblem, at man stadig ikke kan fremsætte en dato. Hvis man ser, hvem Joe Biden har haft på besøg i Det Hvide Hus, er den forklaring meget usandsynli­g.

– Der har været simpelthen været for mange typer på besøg i Det Hvide Hus, som er ’ under’ Mette Frederikse­n i status.

Ifølge USA- analytiker­en tyder radiotavsh­eden i stedet på kold, diplomatis­k luft:

– Det ligner en form for straffeakt­ion fra USA’s side. Jeg kan ikke se på de gæster, der har været i Det Hvide Hus, og se en logisk forklaring på Danmarks fravær.

– Jeg tror, det er hele spørgsmåle­t om kabelsamar­bejdet og efterspill­et fra Trine Bramsen og Claus Hjort Frederikse­n. Det har virkelig sat dybe spor. Det har for USA været et mareridtss­cenarie, den måde det er sluppet ud på.

Der er ugler i mosen på allerhøjes­te plan

 ?? FOTO: EMIL AGERSKOV ?? Gæstfrihed
Mette Frederikse­n har stadig ikke været i Det Hvide Hus. Hun har senest mødtes virtuelt med Joe Biden til demokratit­opmødet 28. marts.
FOTO: EMIL AGERSKOV Gæstfrihed Mette Frederikse­n har stadig ikke været i Det Hvide Hus. Hun har senest mødtes virtuelt med Joe Biden til demokratit­opmødet 28. marts.
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark