Ekstra Bladet

Finder trøst i tabellen

- MICHEL WIKKELSØ DAVIDSEN HANS CHRISTIAN BLØND

– Det ser rigtig dårligt ud.

Sådan lød det fra AC Horsens’ Malte Kiilerich, der spillede hele kampen mod AaB i går eftermidda­g.

En kamp, hvor holdet fra Horsens led et stort nederlag på 4- 0.

Nederlaget gør, at østjyderne ikke kan snige sig længere væk fra den nedrykning­slinje, som de nu er så tæt på.

Og derfor kan kampens resultat være svært at komme sig over.

– Nu skal vi have det ud af systemet først. Det ser ud, som om vi er presset fra starten, selvom det burde være dem, som var presset. Vi skal have snakket den ud, siger Horsens- anføreren lettere bittert til den fremmødte presse efter kampen.

Legestue

Kampen var tæt i første halvleg, hvor AaB kun var foran med ét mål. Men efter pausen blev det en legestue for det nordjyske hold, som dominerede banen.

– Vi skal have styr på, hvordan vi håndterer sådan en kamp, og hvordan presset bliver de næste fire kampe. For det er klart, at hvis de bare kan lægge presset på den måde, får vi det svært. Det så vi i dag.

Ikke døde endnu

Malte Kiilerich understreg­er også, at det vigtigt for holdet at revurdere dagens præstation. Ellers ved han godt, hvad der venter klubben.

– Lige meget hvad er vi stadig ét point foran ( AaB, red.), så vi er ikke døde og begravet, bare fordi vi taber her.

– Men følelsen er, hvis vi i fremtiden bare spiller halvt så dårligt, så rykker vi ned.

Der er i alt fire runder tilbage af Superligae­n.

Næste gang, AC Horsens spiller, er 14. maj, hvor de møder FC Midtjyllan­d på udebane.

Det er klart, at hvis de bare kan lægge presset på den måde, får vi det svært. Det så vi i dag

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark